14 november 2015

Efter jeg fik høvlet springet ned i styrbord side, har jeg kunne påbegynde næste led i processen: spanterne.

Jeg har rettet springet nogenlunde til om styrbord, høvlet overkanten af øverste bordgang i vater, så jeg senere, når spanterne er passet ned, kan føre målene fra styrbord over om bagbord, høvle, tilpasse spanternes top efter essingen, idet essingen skal lande an og fæstnes i spant og dæksbjælker.

Essingen følger bådens spring, og dæksbjælkernes cirkelslag, derfor lader jeg foreløbig spanterne sidde løst og med en smule overlængde mod toppen.

Fremgangsmåden for tildannelsen af spanterne, er den samme som ved bundstokke og damskotter.

Vrangbuen, som jeg har lånt af værftet, en ældre én, gjort i metal, og ikke af sammenføjede (typisk nittede) skiver af fx. krydsfiner, lagt således at den kan smyges om klædningen, og udgøre en grov skabelon for opstregning af emnet, på et stykke velegnet tømmer (som på billedet her til venstre), således at træfibrene følger spantets facon, at emnet, når det er endeligt tildannet, har sin fulde styrke i hele skrogets højde. Når spantet er forbundet tværskibs med dæksbjælken, er skroget som helhed - med dækket lagt i længderetningen - stivet fuldstændigt af, og styrkens fordeling i skrogets samarbejdende dele, har givet en stærk og smidig konstruktion.

Jeg er startet agtenfra, hvor spanterne - som tildannes af nedhøvlet, blokskåret egetømmer i 2" dimensioner (ca. 54 mm) - er nærmest "s"-formede. Henne midtskibs er de mere flade, inden de krummer op mod essingen. Ud mod stævnen bliver de så mere rette i formen igen, søgende mod et "s".

Kantspanterne ligger nogenlunde vinkelret an på klædningen, hvorimod det første regulære spant (som det fremgår af billedet til højre) står i lod over klædningen.

Jeg sætter bundstoksloddet, så libellen er nogenlunde retvinklet for tangenten i bordgangenes cirkelslag på det konkrete sted, spantet parallelforskydes ned. Herefter overføres målene på begge sider af emnet, jeg streger punkterne op, saver ud og stemmer savsporene væk, lægger det an og ser, om der kræves yderligere tilpasning, inden jeg afslutningsvist giver trætjære på de flader, der lander an mod bordene.

01 november 2015

I den disede formiddag, hvor solen kortvarigt brød igennem, lykkedes det at tildanne og fæstne den sidste planke, af de i alt 45 nye planker, der udgør skrogets 10 bordgange fra køl til dæk.

En milepæl for projektet, omsider at kunne udtage de gamle spanter, skrue afstivningen dem imellem, fra hinanden; den afstivning, og de spanter, over hvilket, skroget er blevet genopbygget, så nænsomt det er muligt, når processen også er en læreproces.

Af den gamle afstivning til halvtagets loft, og de brædder jeg brugte, til at forbinde spanterne, har jeg kunne lave to, mindre arbejdsbænke - lidt stillads, så der er højde at arbejde i, nu fribordet skal rettes af, og arbejdet med spanterne skal i gang.

Og hvilken forunderlig oplevelse, så at træde ind over plankerne, og befinde sig indeni skroget, spænde centerlinen op, at fornemme plankernes forløb, linjerne, bådens bredde og fylde om agter, det skarpe træk ud mod forstævnen.

I det hele taget at befinde sig indeni.

Jeg etablerede en spansk vindse, for at få et tag i styrbordsside midtskibs, jeg opmålte overkanten af fribordet, satte mærker for hver meter, tog mål fra centerlinen ud til siderne de markerede steder. Det er afretningen af springet, at få høvlet det ens og i vater, således at overkanten for spanterne kan sættes af, det er det arbejde som nu venter. Men først gildet! Det stille gilde.