Så kom Solveig ud af den varme hal og i vandet. Frank løftede masten på også, og så var det ellers over på "Anna Møller", som ikke tager noget vand, og låne en dykpumpe. Efter to en halv uge på land i sommervarmen, havde nogle af bordplankerne åbnet sig i marven, og selvom jeg havde fyldt godt med oksetalg i, tog den alligevel noget vand.

Jeg nåede at lave en ny dørk (første dørk var lavet af lakeret birkefiner og sidste år lavede jeg en fast dørk med høvlede og pløjede brædder, som jeg malede). 

Denne gang er den sømmet til nogle revler, lavet af douglasafskær, og med luft mellem dørkbrædderne, så der kan komme luft ud i krogene. Senere vil jeg lave nogle hylder af gammel sejldug, som jeg havde før, og måtte fjerne da jeg lagde nyt dæk.

Jeg fik også tildannet en simpel hylde, der ligger løst under sidedækket i styrbord.

Og så fik jeg samlet benzinslange med motor, skiftet pakningen på vandudskilningen og føjet et brændstoffilter til, lagt dørken i og sat motorkassen på og selvfølgelig prøvestartet motoren. 

Den startede i første forsøg, og har betragteligt færre rystelser end dens forgænger. Og så larmer den overhovedet ikke. En dejlig maskine. 

Og med nye, kraftige gummilapper i håndpumpterne for og agter, mangler der kun nye luger til dammen, at få slået sejlene under. Så er der afgang mod syd.

 

Jeg besluttede at forbedre den nye motorkasse, nu hvor der var mere plads, og tilføjede derfor en hylde til lidt værktøj og grejer over svinghjul og kølvandspumpe. 

Selve kassen er lavet af plankeafskær fra klædningen jeg skiftede i vinters, høvlet ned til 5/8", skåret i de bredder de kunne give, forneden syet med galvaniserede søm til en tynd egetræsrevle, og foroven sømmet til en kraftigere revle i fyr, lagt kant mod kant.

Låget er lavet af en rest douglasgran fra dækket, men limet sammen, da jeg ønskede et fladt låg som ikke gik udover siderne på kassen, så at den synes det mindre.

Som en tilføjelse har jeg lavet en lille kasse der beskytter gearkassen for vind og vejr. 

Og så ringede Frank, der skal løfte båden i, og sagde det ikke bliver før torsdag, så nu har jeg besluttet at male kasserne og låget og give dørken olie, og kaste mig over lidt aptering ude i forlukafet, nu jeg har fået de to dage mere end forventet at arbejde i. Jeg havde ellers håbet på en søsætning i morgen.

Påny laver jeg dørk rundt om motoren agten for damdækket. Før havde jeg lavet to langsgående revler til at bære bundbrædderne, men en smule klogere, har jeg valgt en tværskibs fundering. Det stabiliserer bedre, så brædderne ikke kan skride, når man træder skævt an. 

Jeg laver en skabelon af hver enkel sektion ud fra de materialer jeg har til rådighed. I det her tilfælde lykkes puslespillet med en skal af afskær fra en kraftig stamme (de bredeste dørkbrædder er her knap 60 cm brede).

Som regel kan en række billige fyrtræsbrædder nemt klare opgaven, men nu havde jeg den skal i eg til rådighed, og med tanke på nogle af Christian Nielsens tegninger og opmålinger, synes jeg det var ret fint med få, store bundbrædder i eg, hvis det kunne lade sig gøre. Og det kunne det. 

3/4” tykke. Med flækker, enkelte store og gennemgående knaster og alskens skønhed, fik jeg det til at gå op.

 

Jeg fandt en planke på pladsen der akkurat havde bredde og facon til at give roret i ét stykke. Så med skabelonen på kunne jeg strege roret op, save det ud og høvle en smule hist og pist, så Niels' beslag kunne gå ned over.

Med beslagene passet til og rorbladet høvlet, kunne jeg tildanne rorhovedet, hvor rorpinden griber ind. Rorhovedet har to kæber der griber om en lille klods foroven, som alt sammen bliver klinket sammen og fæstnet til rorbladet, så der er dannet et hul for rorpinden. Nogle laver hullet en smule konisk, så rorpinden kan kile sig fast. Jeg laver mit kvadratisk, så det er nemt at tilpasse rorpinden. 

Med et tildannet og klinket rorhoved, samt forboltede rorbeslag, kunne jeg så lave en ny rorpind. For at udnytte rorets maksimale udslag, er både udskæringen for skruen i rorbladet og rorpindens facon tildannet, så roret kan gå helt i borde, uden at rorpinden rammer det opstående eller at skruen rammer rorbladet. 

Nu da mit hul til rorpinden er kvadratisk og ikke konisk, har jeg slået en lille nagle gennem rorpinden foran rorhovedet, som danner stop for en kile bagved rorhovedet, der går gennem rorpinden og trækker den til i rorhovedets hul. På den måde er rorpinden sikret fra at blive løs, falde ud eller danne slup i roret under sejlads. 

Efter nogle dage med at rengøre båden, benzintanken især, benzinslange og filter og hele skroget for slam fra motorolie efter turen under vand, fik jeg givet hele båden linolie indvendig inden jeg tog på weekend. 

I dag fik jeg så efter en del timers asen og masen med kiler og små metalskiver, endelig linet den nye motor tilfredsstillende an, så den kunne fæstnes og samles med skrue og aksel. Reversgearet gør at jeg måtte forhøje det gamle fundament med to klodser, jeg boltede fast til det gamle fundament.

Bagefter fik jeg lavet en skabelon til det nye ror, med de beslag jeg fik smedet af Niels på havnen, sat an med stævnens gamle. 

Og med kranen bestilt til medio næste uge, er der en motiverende deadline at arbejde efter de kommende dage. Roret, så dørk for og agter, en ny motorkasse og luger til damtragten. Og bemaling. Men det burde også kunne give sig, med en god uge at arbejde uforstyrret i.

Tidligt i morges ankom jeg til Svendborg, hvor Axel hentede mig. Ude bag hans hus, under er lille halvtag ved siden af hans værksted, stod den klar i hans prøvebænk, og med en dynastarter monteret, sprang den i gang med det samme.

Efter den havde kørt lidt prøvede jeg at starte den med håndsvinget, Axel havde lavet til mig. 

Det særlige ved den her motor er dens reduktionsgear, som dels gør motoren væsentligt mindre, men samtidig også øger ydelsen fra motorens traditionelle 5HK til 7HK.

Axel mente den måtte være af nyere dato, både med tanke på gearet, og så det at der absolut ingen spor var efter tæring, da han skilte den ad. 

Axel fik den gamle med tilbage, efter vi havde taget turen fra Svendborg til Holbæk med den nye motor bagi Axels transporter. 

Vi prøvede at tørne den gamle 6HK, og Axel konstaterede, efter at have prøvet at tørne den nogle gange, at der ikke var meget kompression at mærke på håndsvinget. Han mente ventiler og cylinderringe var slidte, og da jeg fortalte ham at den havde dampet fra krumtaphusets oliepåfyldning, bekræftede det ham i at der var tale om meget slidte foringer, for kraftig damp fra åndehullet betyder at olien slipper igennem ved ventiler og cylinder og bliver brændt af. 

Han mente ikke den havde mange år i sig, uden at skulle have den helt store tur. Så alt taget i betragtning var det nærmest held i uheld at motorens magnet stod af, så jeg var nødsaget til at erhverve mig en ny og toptunet motor. 

Axel gav den i hvert fald ikke mange år igen, men var glad for at kunne få den med til dele til nogle 6HK han havde stående på sit værksted.