Vinden var sydvestlig, men da jeg kom ud i Kattegat, var vinden mere vestlig end syd, og de brede søer i Kattegat fik mig til at opgive, svinge rundt og gå mod Gilleleje i stedet.
Her lå jeg udenpå den gamle forsyningsbåd fra Hals, som Sune havde sat i stand, og netop var på vej hjem fra årets sommerferie i, tilbage til Nordhavnen.
Efter jeg havde bøvlet med at få motoren i gang, der var begyndt at gå ujævnt i de rullende søer ind mod Gilleje aftenen forinden, lykkedes det mig at komme afsted op af formiddagen, og først på aftenen nåede jeg Dragør, efter at have sejlet halvvind det meste af vejen ned gennem Øresund. Motoren fik lov at arbejde hele vejen.
Næste morgen, kl. ca. 05:00, afgik jeg Dragør med kurs mod Nyord og rundede Stevns Klint ved middagstid, fortsatte over Fakse Bugt og ned mod Bøgestrømmen, hvor vinden friskede op fra øst, sydøst.
Jeg lagde til på Nyord sidst på eftermiddagen, og afsejlede næste morgen, med kurs mod Vordingborg. Vejret var de seneste dage blevet mere og mere ustabilt, og med en kraftig østlig vind, blæste jeg ind gennem sundet, under broerne, på en agtenfortværs.
Den første dag, motoren ikke arbejdede fra start til slut.
Fra Vordingborg gik turen til Fejø, først for motor i vindstille vejr. Men oppe under Femø kom bygerne, vinden friskede og sprang fra østlig til sydlig retning, så jeg måtte sætte sejl og krydse op rundt Femø, og gå for en halvvind ind mod Dybvig havn.
Motoren, der havde gået ujævnt siden Gilleleje, valgte så at sætte ud, nøjagtig som jeg lå i sejlrenden ind til Dybvig havn. Hedigvis kunne jeg glide stille ind for riggen alene, hoppe i land og vende skuden, og lade den drive hen på siden af Mæfikken.
Jeg blæste så inde på Fejø nogle dage, og forsøgte at rode bod på mine problemer med motoren. Jeg havde en mistanke om at karburatoren enten fik for meget eller for lidt benzin, da den af og til kom med et voldsomt knald. Så af med karburatoren, skille den ad, blæste alt igennem, se til svømmerhuset, samle det hele igen, forsøge at starte igen, og lykkedes med at starte, men stadig opleve en ujævn gang.
På Fejø har øens drivkvaselaug, som passer de to lokalbyggede kvaser Mæfikken og Christiane, fået adkomst til det gamle billetkontor i det røde pakhus øverst til venstre i billedet herover. Derinde står den sidste jolle, som bådebygger Ejnar Mortensen, hvis bror Edwin drev bådebyggeri i Gilleleje, mens Ejnar fortsatte på Fejø, i deres far, Kristian Mortensens gamle bådebyggeri på havnen, akkurat ikke nåede at færdiggøre inden sin død.
I lokalet omkring den fine lille jolle, der kun mangler ror og bemaling for at kunne søsættes, er der opbygget et helt lille museum med linietegninger af de forskellige både, familien Mortensen har bygget, riggerværktøjer og gamle grejer til både- og jollebygning, save, hamre, borsving, taljer osv. Et fint lille museum, som drivkvaselauget håber på at kunne åbne for en offentlighed i en nær fremtid.
Tirsdag d. 10. august afsejlede jeg så Fejø tidligt om morgenen, og ankom tidligt på eftermiddagen til Lundeborg på østsiden af Fyn. Herfra kunne jeg sejle videre tidligt næste morgen, og med en motor der endnu engang valgte at sætte ud, blev det en noget længere sejltur end forventet, da jeg skulle krydse i stort set ingen vind fra Langelandsbroen op til sydbøjen ved Strynø, før jeg kunne holde den ned mod Nyland nord for Halmø, stryge over det lave vand, og til sidst krydse ned mellem Ommelshoved og Dejrø, inden jeg kunne stryge sejlene, stage mig over bredningen ved Molestien i Ærøskøbing og lade ankeret gå.
Efter at have sovet ud, pakket ud og provianteret, skille karburatoren ad igen og konstatere, at en pakning sad forkert, samle det hele igen, starte og få en jævn gang igen, sejlede jeg ud om fredagen til Birkholm, hvor jeg har købt hus.
Halvvejs på den korte tur, begyndte motoren igen at gå ujævnt. Og da jeg skulle lægge til, ville gearet hverken det ene eller det andet. Så selvom motoren er så god som ny, er der stadig en del problemer at fejlfinde på. Og uden en klyver, er sejlføringen aldeles begrænset, nu hvor dammen har gjort båden det tungere at sejle. Men d. 28. august er der motortræf i Marstal for Marstalmotorer, og der håber jeg på at kunne finde nogle ligesindede, som kan hjælpe mig med mine problemer. Indtil da, er der ikke andet for end at blive ved med at prøve sig frem.
