Jeg er færdig med at fjerne maling, så godt som. Med en skarp trekantsskraber har jeg gennemgået det, jeg ikke har brændt (og det jeg har brændt, og skrabet med spartel) indenbords og udenbords. Jeg har haft båden omme og ligge på henholdsvis styr- og bagbord side, skrabet bunden for løs maling, og med kridt sat kryds ved de planker, der skal skiftes - ca. 22 i alt, sammenlagt 55 meter - renset nådderne i dækket for gammel, mørnet gummifuge, haft kontakt med forskellige savværker, og besluttet mig for at indkøbe europæisk lærk til klædningen, i dimensioner der holder lige godt en tomme efter lagring, med bredder fra 45-60 cm og længder på 8-9 meter - på den måde kan jeg mindske spildet ved udvælgelse af den enkelte bordplanke, da den største dimension der skal skiftes, kun forløber sig i ca. 6 meters længde og 18-20 cm på sit bredeste sted. Med et godt stykke eg fundet frem til forstævnen, drejer det sig efterhånden kun om uger, inden jeg kan påbegynde udskiftning af klædningsplanker - den tid det tager at finde og indkøbe de 8-9 meter lange lærketræs planker. Men først forstævn, så agterstævn, så klædning - sidstnævnte forhåbentlig henover den sene vinter, ind i foråret og sommeren.

Den gamle stævn lagt ovenpå et stykke krumtvokset eg, hvor årerne løber (næsten) perfekt med stævnens form. Stævnen er 3 tommer tyk og 120-125 mm bred på sit bredeste sted, knap 2 meter lang, og ved brug af det stykke lagrede eg på 4,5 tomme, udnyttes træet godt.

Jeg har gjort grove skabeloner i krydsfiner til de bundstokke og spanter der umiddelbart skal skiftes. Tømmeret på pladsen ved værftet er dog for tykt (4-5 tommer), til at det kan lade sig gøre at bruge af dette. Desuden er træet øremærket et andet, større restaureringsprojekt på værftet. 

Hver eller hver anden planke der støder op til eller ind over dammen, eller udgør dammen, skal skiftes. De længste planker der skal skiftes, når dog ikke over 5 meter, og de fleste er mellem 1 og 2 meter lange. Dette gør, at indkøbte planker af stor bredde og lang længde, vil mindske spildet ved udskæring af den enkelte planke til klædning. Spildet kan altid bruges til fx skotter eller spunsninger, og længere stykker til nye dæksplanker, hvor nødvendigt.

Afrenset og skrabet skydekappe. 

To af de oprensede dæksnådder. 

Taget på ruffet til lukafet efter behandling med brun sæbe, afskrabning, afvaskning og behandling med eddikesyre.

Bådens markante ellipseform ses tydeligt fra oven. Og lukafets placering mod bagbord. På disse fiskebåde håndteredes garnene om styrbord, der var luv for den side man drev mod, ved brug af ålevod. Dvs. i dette, som i stort set alle andre tilfælde for åledrivkvaserne, drev man mod bagbord. 

AT FJERNE MALING #2
Jeg brænder fortsat maling af, denne gang indenbords. Jeg har læst mig til og hørt fra andre, at det ikke anbefales, det er ikke ønskeligt, at brænde maling af gammelt træ. Dels svækkes overfladestrukturen i træet, spånerne slipper lettere ved afskrabningen, olier og harpiks i knaster koger op og deres styrke svækkes, dels er risikoen for at sætte ild til det udtørrede træ, eller på anden måde lave varmeskader, utrolig stor. Jeg brænder derfor nænsomt og hurtigt de yderste lag af, og prøver så fortsat, med et noget tykkere lag, at fjerne de sidste helligdage med brun sæbe. Ved påføring af ny oliemaling, hvor der ikke tidligere har været en sådan, er det klart bedst for fremtidig vedligehold, at komme så meget i bund som overhovedet muligt, så den nye maling hæfter i træet og ikke på overfladen af gamle lag, da disse - medmindre det er oliemaling - vil hindre diffussionen (at vand som damp, gas, kan vandre gennem lagene af maling, dvs. så fugt ikke ophobes under malingen, så denne slipper, og træet, der ikke kan slippe af med fugten, begynder at rådne, at blive trøsket), der gradvist forhøjes, efterhånden som oliemalingen ældes og skaller af.

Bordplankerne, der her i lukafet tidligere har været givet rå linolie (derfor den mørke farve), bliver ved afskrabningen nærmest helt rene for maling. Malingen slipper ved opvarmningen nærmest med det samme, da den brugte alkydmaling overhovedet ikke har hæftet i træet, men kun har ligget henover dette som en beskyttende hinde.

Ruffets underside set fra lukafet. De mange helligdage skyldes, at malingen hæfter stærkt ved træet. Jeg mistænker, at det er ældre oliemaling, og at det vil kunne stryges op ved påføring af nye lag.  

Her et 0.5-1 cm tykt lag brun sæbe under plastikfolie, så sæben ikke udtørrer, på et udsnit af ruftaget, for at se, om dette tykkere lag vil opløse malingen helt i bund. Det øverste lag sæbe kan genbruges andre steder om nødvendigt.