Jeg fik tegnet den nye forstævn op efter den gamle, på det krumtvoksede eg jeg fandt her på værftspladsen, savet ud, høvlet inder- og yderside, rettet stykket af og høvlet det ned i tykkelsen: 88 mm. Den gamle forstævn var spunset to steder, både midtfor og fra forgyngningen, opefter, en ny top med mere udfaldende krumning. Oprindelig har drivkvaserne haft en mere indfaldende stævn, og ved opstregningen til den nye, valgte jeg at lade trækstokken gå en smule indefter i toppen. Jeg har - efter anbefaling fra min mester - gjort den kraftigere på indersiden, så der kommer en større karm ved spundingen, med bedre plads til spigerne fra bordplankerne (den gamle var flækket hele vejen ned på indersiden af karmen). Jeg har streget den nye spunding op, og slebet mine stemmejern, så de er klar til det forestående arbejde med at hugge ud.

Her streges spundingen op med trækstok. Ved at opmåle afstanden fra stævnens inderside til spundingens overkant, og afstanden fra spundingens over- til dens yderkant, enkelte steder langs den gamle stævn, kan jeg med trækstokken overføre spundingen, ved at lade den løbe langs disse punkter på den nye stævn. 

De små pinde herover smøres med linolie, inden de kiles i hullerne, hvor de gamle forboltninger til stævn og bjørn gik ned gennem kølen.

Hullerne er boret rene forinden rundpinden kiles ned.

Til hullet i rufkarmens styrbord side (på billedet herunder), som jeg er gået igang med at spunse, måtte jeg fjerne den gamle karmstolpe på indersiden, der viste sig at være ramt af samme råd, der var gået i rufkarmen. Derfor har jeg gjort en ny pind i eg, til udskiftning af den gamle, nu der alligevel skulle spunses.