Skvatbordet, der her er fjernet, slap let den pilrådne essing. De tærede stubbolte blev siddende i skvatbordets træ, som jeg med kobenet nemt kunne lette, hele vejen rundt. Ved at save den overliggende liste over ved skarringerne, lykkedes det mig at aftage skvatbordet i sine fulde længder.

Ved at slå kiler ned mellem øverste rang og essingen, kunne jeg med den korte nedstryger skære de rustne jernspiger over. Efterhånden som jeg arbejdede mig frem, fulgte jeg med nederst i bordgangen, så øverste bord også kom af. Essingen var yderligere forboltet til dæksbjælkerne, men ikke til selve dækket. De tærede bolte slap også her nemt i dæksbjælkerne, der viste sig flere steder - som jeg havde anet - at være angrebet af samme råd, som essingen - midtskibs om bagbord havde det samme råd, sandsynligvis fra mange års nedløben ferskvand, totalskadet den i båden gennemgående bjælkevæger, som holder dækket - og jeg kunne nemt brække den udtjente essing op.

Her ses bagbordsside med essingen, og den øverste bordplanke fjernet, de blottede spantetoppe og bjælkevægeren. Hvilket forløb processen herefter skal tage, må overvejes nøje. Om de dæksbjælker der skal skiftes, skal skiftes nu, så den nye essing kan forsvarligt forboltes, om bjælkevægeren kan skarres eller må udskiftes fuldstændig om bagbord, om det giver mening at gøre essingen til for og agter, inden jeg påbegynder arbejdet med bordplankerne, nedefra og op. Det er alt sammen overvejelser, som må tages stilling til, inden arbejdet med skroget kan fortsætte.