Jeg har de sidste to uger arbejdet med udskiftningen af damskotterne.

De er som bundstokke og spant gjort i 2" egetømmer, men da det er tværgående skotter, er de gjort af tilnærmelsesvist rette emner.

Dammen er opdelt i to rum - om dette er almindelig skik, ved jeg ikke - men jeg forestiller mig, at der kan have været et rum til skidtfisk, bifangst, og et rum til den regulære fangst, at det fx også er et skøn gjort af bådebyggeren vedr. konstruktionen.

At der er to skotter, en bundstok, og så et skot, da båden er bygget med spant og bundstok forskudt, et kantspant for og agter, altså 11 spanter, med 6 bundstokke og 3 skotter fordelt mellem hverandre.

En opmåling af rummet og en smule regning med Simpsons-model, afveg ikke meget fra hvad der stod indhugget i karmen over damkistens tragt "2 : 47/100 tons" - et rummål (brutto-tonnage), der angiver dammens kapacitet, den mængde vand, dammen rummer. Samme mængde vand, fungerer også som ballast. 2 og knap et halvt ton.

At bevare dammen, og dermed reetablere skotterne, ikke kun som et styrkegivende element, men også som egentlige, vandtætte skotter, er afgørende for mig. Og selvom jeg har talt med flere, der har sejlet med dam, som har sløjfet deres, har jeg også talt med andre, der kun har kunne se fornuften i, at lade dammen blive. En skibsingeniør, der mente, at det som ballast, kunne være afgørende. En faglærer, der talte for de styrkegivende fordele, ved det, at båden stod i forbindelse, med det omgivende hav.

At det, der for fiskeren har været en selvfølge, at fisken kun er frisk, så længe den svømmer i havet, og for bådebyggeren en udfordring, at mødet mellem det, der er form (båden) og det, der er indhold (formålet, erhvervet), gennem erfaring og tradition, behov og formål, lader sig omdanne til så sindrig en konstruktion, hvor bådens egen sødygtighed, er lig med dens duelighed for en given livsform, fiskerens, og at dette så også er et dynamisk forhold, som fx ved krængning under sejlads, hvor dammens rum gøres mindre, da dammens overflade selvfølgelig altid er lig vandspejlets.

Båden fortrænger vand, dammen rummer en given mængde. Lastes dammen, til alt vand fra denne er fortrængt, udgør selve lasten i dammens rum, bådens ballast.