Herover er klodsen, hvorigennem stævnrøret endeligt tilspændes og beges tæt, med skrueakslen og motoren linet løseligt op. Der er stadig et lille stykke vej, inden det passer helt, og kan spændes til med tjære og tjærefilt lagt imellem. Og herunder ses træet til dækket: planskårne brædder i douglas, høvlet ned til 28 mm, så der kan komme tjærefilt på bjælkelaget, og med nyslået not og fer. Det bliver spændende om dækket, der bliver lagt som de altid har været lagt på mindre, klinkbyggede fiskerbåde, vil holde, eller overhovedet vise sig at være, tæt. 

Hvis ikke kan det være en mulighed at lægge en tynd tråd værk eller bomuld ned i samlingen mellem brædderne og bege, eller at prøve at male det, så solen ikke udtørrer det alt for hårdt. 

I første omgang tænker jeg at lægge det med en fed tjære på den øverste del af feren, og med bræddernes marvside nedad, så de ved yderligere optørring, vil lukke samlingen foroven, idet årringene i træet vil få brædderne til at bule på midten, og trykke ned i kanterne, når de tørrer yderligere op. På den måde vil samlingen, der lægges så hårdt kant mod kant som muligt, lukke sig endnu mere.