Jeg opdagede, da jeg borede huller til dammen og tænkte på den dag jeg skulle stå og smide dagens fangst derned, at sværdet, som det sad nedsænket på kølen, efterlod et kæmpe hul, hvor hele fangsten kunne smutte ud. Og så dæmrede det.

Logikken er slående og enkel. For at slidsen ikke står åben, når sværdet er nede, bliver det nødt til at fylde slidsen ud. Derfor er - og det har virkelig været et mysterie for mig - sværdet nødt til at være udformet som et cirkelslag. Det er logisk. Slidsen skal være lukket, så fangsten ikke slipper ud, og derfor er det helt givet, at sværdet er som det er. Og selvfølgelig hellere et bredt og mindre effektivt sværd, end intet sværd overhovedet!

Så derfor måtte jeg, efter at have vendt det med flere, tage konsekvensen og selvfølgelig lave et nyt. Efter at have skåret og høvlet gode tørre, spejlskårne emner op, målt og skåret et cirkelslag, skulle der bores. Tre bolte af henholdsvis 50 cm, 70 cm og 100 cm længde, så derfor den omstændelige opstilling. Med bolthuller i de længder og et “smalt” sværd, vil de nemt løbe ud af siden, inden boret er kommet hele vejen igennem. 

Klippet galvaniseret rundjern på 16mm slået i et stramt hul på 15,5 mm burde være nok til at holde sammen på de fire emner, der udgør sværdet. Knap 2” tykt, og 102 cm bredt i et cirkelslag, men noget mindre end en 1/4 cirkel, så sværdet peger agterud, og bliver skubbet op ved påsejling af grundt vand.

Og med ørestykker monteret, som tegnet på “De tretten søskende”, i stedet for kun et rundjern, kan sværdet grundes med jernmønje og bundmales, inden det bliver hængt op, og svingpunktet udbores, og svingbolten med sværdet monteres i båden. Når det gamle er afmonteret selvfølgelig.