Jeg fandt en planke på pladsen der akkurat havde bredde og facon til at give roret i ét stykke. Så med skabelonen på kunne jeg strege roret op, save det ud og høvle en smule hist og pist, så Niels' beslag kunne gå ned over.

Med beslagene passet til og rorbladet høvlet, kunne jeg tildanne rorhovedet, hvor rorpinden griber ind. Rorhovedet har to kæber der griber om en lille klods foroven, som alt sammen bliver klinket sammen og fæstnet til rorbladet, så der er dannet et hul for rorpinden. Nogle laver hullet en smule konisk, så rorpinden kan kile sig fast. Jeg laver mit kvadratisk, så det er nemt at tilpasse rorpinden. 

Med et tildannet og klinket rorhoved, samt forboltede rorbeslag, kunne jeg så lave en ny rorpind. For at udnytte rorets maksimale udslag, er både udskæringen for skruen i rorbladet og rorpindens facon tildannet, så roret kan gå helt i borde, uden at rorpinden rammer det opstående eller at skruen rammer rorbladet. 

Nu da mit hul til rorpinden er kvadratisk og ikke konisk, har jeg slået en lille nagle gennem rorpinden foran rorhovedet, som danner stop for en kile bagved rorhovedet, der går gennem rorpinden og trækker den til i rorhovedets hul. På den måde er rorpinden sikret fra at blive løs, falde ud eller danne slup i roret under sejlads.