I den disede formiddag, hvor solen kortvarigt brød igennem, lykkedes det at tildanne og fæstne den sidste planke, af de i alt 45 nye planker, der udgør skrogets 10 bordgange fra køl til dæk.

En milepæl for projektet, omsider at kunne udtage de gamle spanter, skrue afstivningen dem imellem, fra hinanden; den afstivning, og de spanter, over hvilket, skroget er blevet genopbygget, så nænsomt det er muligt, når processen også er en læreproces.

Af den gamle afstivning til halvtagets loft, og de brædder jeg brugte, til at forbinde spanterne, har jeg kunne lave to, mindre arbejdsbænke - lidt stillads, så der er højde at arbejde i, nu fribordet skal rettes af, og arbejdet med spanterne skal i gang.

Og hvilken forunderlig oplevelse, så at træde ind over plankerne, og befinde sig indeni skroget, spænde centerlinen op, at fornemme plankernes forløb, linjerne, bådens bredde og fylde om agter, det skarpe træk ud mod forstævnen.

I det hele taget at befinde sig indeni.

Jeg etablerede en spansk vindse, for at få et tag i styrbordsside midtskibs, jeg opmålte overkanten af fribordet, satte mærker for hver meter, tog mål fra centerlinen ud til siderne de markerede steder. Det er afretningen af springet, at få høvlet det ens og i vater, således at overkanten for spanterne kan sættes af, det er det arbejde som nu venter. Men først gildet! Det stille gilde.

Set agtenfra med 9. rang om styr- og bagbord.

Arbejdet med klædningen har, med en uges ferie, hastigt kunne bevæge sig mod sin afslutning.

En vis rutine ved at gøre ri (skabelonen, at lægge et bræt løseligt an mod spanterne, uden at jage det over kanten, sætte små pinde på, følgende, og markerende, landingens underkant), tage bredder med stikpasser, strege op på planken; et begyndende øje for kurvens jævnhed, dens forløb, om det er præcis sådan, bordets facon vil ses.

Dét øger tempoet.

Og det at metoden med dampspærren, groft tapet sammen med gaffatape, og kedlen, jeg i sin tid lavede til svedekisten, at det har vist sig at virke suverænt.

Planken kan løseligt sættes an, hvor den skal fæstnes, "posen" sættes over det stykke, der skal bøjes, og herefter tvinges planken så langt ind, det er muligt.

Styrbordsside, set fra forstævnen, med 9. rang fæstnet.

Slangen fra kedlen stikkes i posens åbning, der surres tæt om slangen, fæstnes med en lille skruetvinge, og gasbrænderen tændes under kedlen.

Efter små ti minutter koger de 2-4 liter vand i kedlen, og 5 minutter efter, er der tryk på dampen i posen; plasten bliver blød og bøjelig, noget af tapens lim slipper, det vælter ud i begge ender med damp, der dannes, grundet årstidens kulde, en del kondens, som løber ud ved slangen, og efter et kvarter, kan jeg i ro og mag tvinge planken ind, mens dampen, og dermed varmen, er konstant.

10., og sidste bordgang om styrbord, med skrogformens
kraftigste bøj om agter, umiddelbart efter kedlen er slukket.

En god halv time efter jeg gik i gang, slukker jeg for kedlen, og lader planken hvile til den følgende dag.

Dagen derpå, kan jeg fjerne plastposen, tilpasse planken i stævnens spunding, save den på længde, og måle op, til det af landingen, som skal høvles, inden planken kan fæstnes med kobbernitterne - alt sammen uden, at tage planken af; først når landingen skal høvles, må planken ned, og så må glammen (den fals, der er særlig for klinkbyggede både, hvor landingen, idet den løber ud i stævnens spunding, må løbe glat, bordgangene imellem) høvles, inden planken kan sættes an igen

Inden jeg skruer planken til stævnen, og nitter den til landingen på det underliggende bord, lader jeg øjet flugte fra skiftende vinkler, for at fornemme, hvorvidt planketrækket er, som det skal være; at de linjer, plankernes underkanter danner, efterhånden som jeg arbejder mig op, trækker ens og jævnt.

Det er altafgørende, for en harmonisk oplevelse af bordplankernes forløb, at der ikke er ujævnheder i trækket; især ved en klinkbygget båd, hvor hele skrogformen og dens spring, fremkommer i de linjer, plankernes underkant udgør fra dæk og lønning, hele vejen ned gennem fribordet (den del af skroget, der er blotlagt over vandspejlet).

De få ujævnheder, som falder i øjnene, må rettes til med høvlen. Ofte på stedet.

I den kommende uges afslutning, forventer jeg, at kunne servere de gode "Løwtens pan'kager", idet opplankningsgildet, som Christian Nielsen skriver i sin artikel om bådebyggeriet på Fejø, befordrer "at der blev trakteret med "løftede" pandekager (...), når opplankningen var foretaget, da det jo var en vigtig del af arbejdet, der nu var gjort færdig. " (s. 110). Så frem med svinets fedt!

HEROVER: 8. rang monteret i bag- og styrbords side.
Det lykkedes at undgå 2 plankestød i 8. rang.

HEROVER & UNDER: For og agter med 7. rang om styrbord. 7. rang støder midtskibs. Jeg forventer i 8. rang at gøre et ekstra stød, for at få mine materialer til at strække længst muligt, samt muliggøre brugen af et enkelt stød i de to sidste rang, da disse udgør fribordet midtskibs. Fra 5. rang har jeg også måtte dampe plankerne der går i stævnen, trykket på plankens overkant er begyndt at blive for stort, når den tvinges ind. Dette giver endnu en arbejdsgang, da planken skal køle et døgn helst, inden den tages af og tildannes. Yderligere er det i de sidste 4 rang, at klædningen for alvor stiger fra en horisontal til vertikal retning, så arbejdet med landingerne griber også om sig, med flere steder hvor 2/3 - 3/4 dele af plankens gods fjernes i landingens overkant, for at give planken dens visning.