Jeg riggede stormasten op, hev den ud fra halvtaget og kørte den over til båden, satte klo- og pikfald på, faldet til stagfokken og til klyveren, kørte topsejlsfaldet gennem skivgattet øverst i masten, bandt stag og vanter og fald til masten, og ved hjælp fra værftets kran, var masten hurtigt ført over i mastefisken på båden, og stille og roligt blev den rejst, forstaget midlertidig bundet til stævnbeslaget, vanter sat løst med en strik mellem røstjern og kovs, og kranen firet af. Herfra gik det slag i slag.

Først skulle der sættes sytov, et 5-6 meter langt, treslået 6 mm tov, ført fra kovs gennem røstjernets øje 4-5 gange og bundet om sig selv. De gamle vanter var sat med vantskruer, men selvom kovsene er en anelse for små, lykkedes det alligevel at sætte sytovet nogenlunde stramt. 

Og med forstaget bændslet forsvarligt til stævnbeslaget, kunne jeg rigge gaflen an og kaste mig over klyverbommen. 

Her skulle tildannes en "læbe", en halv klampe fæstnet over vandlinjen, udhalerringen blev klædt og givet ny læder, og et nyt stykke tov fik jeg splejset til udhalet.

Henne agter slidsede jeg groft ud med stiksaven, og huggede til med stemmejern, båndpudsede en runding frem for drivbommen, der skærer sig skråt agterover, ud forbi roret, gennem det opstående, for at danne skødepunkt for mesanen. 

Jeg tildannede en klods for ringbeslaget, umiddelbart foran udskæringen, og lige foran for klampen på drivbommen, en klods med en læderrem, der danner overfald og lås for bommen ved to knapper.

Endnu mangler der at blive boret to huller i drivbommen. Et til et stopperstik, der fører op til en blok på mesanbommen, videre ned til et andet hul, hvor en blok viser skødet ind til klampen, som danner fæste. Men som med skødepunkterne for klyver og stagfok, er det detaljer, der først kommer på plads, når sejlene bliver sat. Først skal der tildannes rorpind, slås en kordelstrop eller to, som skal sys i storsejlet, der skal repareres, inden det kan lidses til gaflen og hejses. Og så skal roret på! Og de sidste tovender splejses.

Jeg fældede røstjernene ind under fenderlisten, forboltede dem til spanterne umiddelbart agten for forskottet.

Det forsatte stykke passede fint ind under underkanten af øverste bord på alle fire jern, og med det resterende stykke fenderliste, monteret henne agter, kunne jeg endelig få malet den op.

Monteringen af rorbeslagene blev en smule mere omstændeligt, men gik også fint. Jeg måtte fjerne en smule gods på den gamle møre køl, og give beslaget til roret nede om kølen et bøj i skruestikken, for at få det hele til at passe sammen.

Det øverste beslag blev linet op med kølbeslaget, og fældet 6 mm ind i agterstævnen, så der ikke kommer vrid i hængslet, når roret drejes, så det går let og blødt. Herefter besluttede jeg at forbolte beslagene, uden at fælde dem ind i selve roret - dette havde minimeret afstanden mellem agterstævn og ror, der nu er godt en tomme. Om det vil vise sig at have indflydelse på styring og sejlads, fælder jeg det længere ind til vinter.

Jeg havde mærket vandlinjen op med blyantsstreger for og agter, inden båden kom op, og ved at sætte båden i lod, kunne jeg med et brædt i vater for og agter, der stak en smule længere ud end bådens bredde, med en snor, der føres ind mod skroget på brædtets overkant, mærke vandlinjen af med små, blanke søm, for senere at tage en tømmervinkel fra søm til søm, og strege linjen op. Herefter malede jeg skroget op med to gange hvid, plettede bunden, rørte cement op og fyldte samlingerne ved stråkøl og stævne, samt enkelte, større knaster i stråkølen, ud.

De gamle bomme til drivvod og mesan agter samt klyveren for, høvlede jeg ned for gammel maling, fjernede beslag og skivgatter, der ikke længere skulle bruges, og gav dem grundingsolie med trætjære. Klyveren sættes flyvende på en udhalerring fra fordækket, og selve bommen er fæstnet i et ringbeslag på forstævnen, og hæftet med et overfald på pahlstøtten. Et tovværk tegner selve bommen, via en læbe på forstævnen over vandlinjen, for at støtte klyverbommen, når vinden trækker klyveren opad.

Jeg linede beslagene op og monterede dem på pahlstøtte og forstævn, monterede stævnbeslaget, og så kunne båden søsættes. Drivbomsbeslaget agter og løjbommen til storskødet, samt håndpumpe og de resterende småting til riggen, kan lige så nemt monteres, når båden er søsat. Og dets længere tid på land, dets mere gennemgribende en udtørring af skroget.

Efter at være blevet søsat, gik der en lille uge, inden skroget havde sat sig så meget, at jeg kunne nøjes med at pumpe regnvand.

I mellemtiden havde jeg fået købt mig brosten, 42 stk,, godt 500 kg, som jeg fordelte under dørken mellem damskotterne: det fik båden ballastet ned.

Agterparten af skroget satte sig flot, og springet, ud mod forskibet, blev løftet af dets fylde, så der lige nøjagtig er tre bord over vandspejlet midtskibs, hvilket vil sige, at båden - når mast, rig, udstyr og besætning er på plads - vil ligge nogenlunde, hvor den lå, da dammen tog en del af bådens opdrift midtskibs, og motoren agter gjorde båden mere styrlastig, end den er nu. Efterfølgende kunne jeg så fra en flåde sætte streger på for- og agterstævn, så vandlinjen kan males op.

Jeg malede anden gang hvid i forlukafet, lagde apteringen på plads, de lakerede dørkplader og hylder, og fik ellers tiden, mens jeg ventede på at beslagene fra Ærøskøbing, havde været ved varmgalvanisering og tilbage igen, for at få drejet gevindene op, blive afgratet for overflødig zink, til at gå med at tildanne klamper til mastefisk og dæk, male det opstående og ruf og skydekappe, give fernis, hvor der skulle gives fernis, oliere dækket, der nu er mættet godt op med Wolfs grundingsolie (som i øvrigt imponere mig enormt, da jeg har kunne lægge den i tykke, våde lag, og først efter sjette gang, opleve, at den sætter sig i overfladen, inden den hærder igennem eller trænger ned).

Og så kom endelig beslagene!

I et snuptag hjalp mester mig med at smide beddingvognen i baljen, efter jeg havde bundet noget tømmer til den ene side af midtersporet for afstivning med dæk, og med mig i waders, tog det ikke mange øjeblikke, at få båden strandet på beddingvognens agterste to vanger, smidt nogle dæk under, og efter en halv time, var den oppe, på bedding, for første gang.

Nu har jeg så en god halvanden uge til at få monteret stævnbeslag, overfald og beslag til klyver- og drivbom, røstjern, som skal fældes ind under fenderlisten, rorbeslagene, montere den sidste stump fenderliste henne agter og male skroget op, smide lidt cement på stråkølen, og bege et enkelt stød eller to, finde en god plads til den manuelle lænsepumpe, inden den kan søsættes igen, så stormasten, og den øvrige rig, der kommer op til værftet i weekenden fra Ærø, kan tilpasses, for den første testsejlads, så sejlene forhåbentlig kan slås under og sættes, om en tre ugers tid.

Efter jeg fik færdiggjort roret, klodsede jeg båden op. To klodslag i hver side henne om midten, ved det forreste og agterste damskot, sat skråt an mod bunden med et bildæk imellem. Jeg hævede båden først agter, så for, fjernede klodslaget under kølen, og lod båden sænke af.

Om der skulle laves stråkøl og hvor meget og hvordan, havde været til diskussion, og jeg havde besluttet mig til at lave 8 cm stråkøl af lærk, godt 4 cm bredere end selve kølen, og ved at skære to planker, spigre den ene til kølen, og den anden til den første planke, med forskellig bredde, kunne jeg høvle dem sammen, så stråkølen fik en anelse facon op mod den gamle køl.

I teorien burde det afhjælpe afdriften, idet at stråkølen, ved bådens fremdrift gennem vandet, fanger det, så vandet ikke suser ind under kølen, men glider langs skroget, Om det virker, må tiden vise.

Herefter slog jeg spundingen og stødene med bomuld. Under vandlinjen gav jeg Wolfs skibskit, en spartelmasse funderet i trætjære, og over vandlinjen, linoliekit.

Jeg bundsmurte med Hempel Classic, fjernede pressenningen, midterstolpen til halvtaget, og ryddede op under båden. Og så kom dagen.

Mandag klokken tre var båden firet ned, og med en palleløfter på stråkølen ude for og nogle ruller henne agter, med hjælp fra min familie, blev båden rullet ud fra halvtaget, så kranen kunne løfte den op på sit lad, bakke hen til beddingsgraven, og sætte den i vandet. Da den ramte vandspejlet, piblede det stille ind mellem bordene, og 8 timer senere, var båden halvt fyldt med vand. Da jeg pumpede den helt tør i tirsdags, var den ved at være tætnet, nogle enkelte stød giver stadig vand, men landingerne har sat sig, så nu får den lov at gå ned igen, efter jeg ballastede den en smule ned henne agter. Det tunge ruf ude for, tynger nemlig skroget ned og løfter røven, det fyldige forskrog tynger båden yderligere ned, efterhånden som det fyldes med vand.