Jeg arbejder på ruffet til forlukafet i de her dage. Udover skydekappen, der skal have skiftet et par lister, skal hullerne til de to koøjer i messing spunses; der spunses i styrbord rufkarms øverste hjørne, og langs dækket over hele agterkarmen, hvor der har stået vand, og råd har spredt sig: opefter. Derudover skal der skiftes en liste på ruftaget i styrbord side.

Jeg har savet rent to steder med stiksav, givet Protox i de renskårne kanter og - ved agterkarmen - ned i dæksbjælken. Herefter har jeg udfærdiget to spunser i dansk lærk, noget træ jeg fandt på pladsen - den ene spuns, måtte jeg lime sammen af flere stykker, da rufkarmens tykkelse på 35 mm det sted ikke lod sig gøre, med det træ jeg havde.

Spunserne saves, tilpasses, limes ind med en stærk, 1-komponent polyurethan-lim, Duracol 65, og høvles herefter endeligt til med håndhøvl.

Rejsen til Kolding tog to en halv time, inkl. togskift i Fredericia. På stationen blev jeg hentet af Paul Rasmussen, Dansk Skibstræ, der kørte mig til lagerpladsen ved Skamlingsvejen. Han fremviste forskellige bunker med lærk. Vi gik over bagerst på pladsen til hans mindre stykker krumtvokset eg og bladrede i en stak. Jeg valgte at aftage fem lærketræs planker, savet op i 22 mm's tykkelse med største bredde i den ene ende på 50 cm - mindste på godt 40 - og gennemgående længde stakken ned på 9,5 meter, samt 6 stykker krumtvokset eg, der giver mig de godt 10 spanter og bundstokke som skal skiftes. Med lærketræsplanker af tætvokset og knastfri mellemeruopæisk lærk, savet op af en lagret stamme i april 2012, er det både lagret og tørt, brugsklart og - som sådan - fineste kvalitet. Da bordplankerne, jeg skal skifte, samlet giver 55 løbende meter - med færdighøvlet højde på 16-18 mm og største bredde på 18-20 cm - skulle der her være mere end rigeligt, taget i betragtning af, at hver indkøbt planke i gennemsnit giver sin egen længde gange halvanden i løbende meter klædning, og at lærken kan bruges helt ud til barken. Projektets største afskrivning, økonomisk, siden transporten - men nu er jeg så forhåbentlig også derhenne, materialemæssigt, hvor nogle ekstra kobbersøm - og et par hundrede arbejdstimer - henter ind på afstanden mellem vandspejl og skrog.

Jeg har forsømt båden den sidste uge, arbejdsmæssigt. Der har været nok at se til. Arbejde på værftet - Jens Krogh er oppe - samtaler med Paul Rasmussen i Kolding om lærketræ, på lørdag går turen derned, til Kolding, Dansk Skibstræ, udvælge planker i den tidlige oktober morgen. Jeg besøgte desuden Per Rimmen i Ålborg i dag - udlært bådebygger sidst i 1950'erne - der solgte ud af sit værktøj, og selvom det egentlig bare var kalfatrejern og kølle jeg ville købe, fulgte der så meget mere med. Og så er Svalen tildelt registrering hos Træskibs Sammenslutningen, for at markere dens ejerskifte, og vise, at der igen vil komme liv i det gamle skrog.

Fra øverst til venstre: Skrubhøvl, rundhøvl til rundholter, falshøvl, søm og klinkskiver i kobber, kalfatrekølle og ekstra skaft, sejldugspose til grejer, båndkniv, krumpasser, lod og snor og klods til landingsbredde på klinkbyggede bordplanker for joller og mindre både, spillemand (til nedfældning af oplænger, bundstok og spant i klinkbyg, tofter m.m.), knibtang til kobbersøm, div. kalfatrejern.

FORSTÆVN #2
Jeg brugte det meste af weekenden på at hugge spundingen, grovsave stykket der støder op med køl og stråkøl, og høvle forgyngningen frem. I dag satte jeg den så ind på sin plads. Spundingen, der er lavet efter den gamle, synes at passe rimeligt. Tilbage er at hugge det sidste ud ved den øverste bordplankes afslutning, passe den helt tæt ved køl og dæk, høvle det sidste i facon, save og tilpasse toppen, pudse ned, sætte i lod, støtte af, gøre bjørnen, inden det hele kan forboltes. Herefter skal de gamle bordplanker gås efter for skader fra udtagningen af den gamle stævn, inden de kan spigres til den nye.