Over middag, og mellem bygerne i et ophold, løftede Frank båden op på ladet af hans grabbus og bakkede den ind i Nationalmuseets hal, som jeg har været så heldig at få lov til at låne, mens der er lukket i sommerferien.

Motoren, som ellers var blevet kørt igennem med ferskvand, havde fået skiftet olie, fået hældt olie over cylinderhuset og blevet tørnet flittigt, tørner dårligere og dårligere, og magneten, der er hjertet i selve tændingen, er stået af, og det selvom den har været skyllet i ferskvand, ligget i sprit og været tørret fuldstændig ud. 

Så jeg ringede allerede i fredags på en motor, der var til salg på Den Blå Avis på Thurø i Svendborg, så imorgen tidlig går turen til Fyn for at hente en ny motor. Axel, der lader til at vide hvad han taler om, forklarede mig hvor slemt det står til, når en Marstal motor har været druknet.

Inde i magneten sidder en kobberspole af ganske tynd tråd, og den er hyper sensitiv overfor vand, saltvand især. Og hvis ikke motoren bliver startet umiddelbart efter den har været druknet, går der ikke mange dage før ventilsæder og cylinder tærer og sætter sig. Og jeg har allerede nu, en uge efter den blev hævet, mærket at motoren er tungere at tørne. Og magneten er færdig. Og motor og magnet følges gerne ad.

Så nu fik jeg motoren frigjort og løftet ud, tømt båden for vand, og de kommende uger skal der så laves ny dørk, sættes motor i og kalfatres på dammen, laves motorkasse, og renses ud i benzintanken etc., så jeg forhåbentlig kan få båden søsat og sejlet til Fyn inden uge 30.