Mens vi på skolen lægger pyntedæk, en opgave der skal alludere til situationen, hvor en glasfiberbåd får lagt teakdæk, i 6 x 20 mm fyrretræslister på en model af en båd, vi har opbygget på tidligere hovedforløb, var det alligevel rart at komme tilbage og rode med båden i Kristi Himmelfarts ferien.

Og med den glædelige nyhed, om yderligere afgørende fondsstøtte til projektet fra Energi Fyns Almene Fond og Direktør Ib Henriksens Fond, er det endegyldigt lykkedes at rejse de nødvendige midler, til at også sejlene kan slås under i år. Og dét giver blod på tanden!

Jeg lagde ud med at give dørken i apteringen sit ottende og niende lag Tonkinlak. Da jeg fortyndede de første lag med vegetabilsk terpentin, havde jeg problemer med, at de lag ikke var hærdet ordentlig op, inden jeg lagde de næste - tempoet lidt ned, og temperaturen op, har gjort, at det alligevel bliver et hæderligt resultat.

Bundbrædderne havde jeg grundet med lærketræsolie, den samme olie jeg har mættet klædningen med, fra Skovsgaard og Frydensberg.

Jeg gav derefter trætjære, en specialtjære fra Wolfs, som jeg tænkte jeg ville prøve: Wolfs Gylden Ekstra Lys Specialtjære. Den består af en halv om halv blanding specialtjære og koldpresset linolie. Påført i tynde lag, og med løftet om, at tjæren vil mørkne træet en smule mere med tiden, men helt utrolig lys er den, og med lærketræets struktur og egen glød fremhævet smukt, besluttede jeg at give det åbne rum i båden over bundbrædderne, samme behandling på klædning og spant.

De gode egenskaber ved trætjæren, er en grundlæggende del af mit eksperiment her, og den klistrede flade jeg frygtede, bundbrædderne ville få, viste sig ubegrundet. Overfladen er nærmest blank, og det måske på grund af linolien i blandingen.

Jeg besluttede at give det gamle ruf sin overhaling, da jeg ikke har mange weekender til rådighed (at rejse til Hobro for at arbejde en enkelt dag, virker dumt), så de andre, lidt større projekter såsom at line master og pahlstøtte op, nedfældet i en tildannet dæksfisk, og at tildanne roret, må vente til skoleforløbet er ovre, hvor også lønning, damtragt og dæk er på menuen. Ruffet havde jeg haft fat i tidligere, lavet nogle mere eller mindre duelige småreparationer, både på skydekappen, men også på selve ruffet.

En tidligere ejer havde sat to messingkoøjer i ruffets bagside, for at få mere lys og luft om læ. Selvom det sikkert har virket godt, og da jeg allerede havde limet et stykke i bunden, for at eliminere begyndende råd, er det uoriginalt for båden, så jeg besluttede at skifte hele bagstykket. Jeg måtte lime et stykke op af to tilnærmelsesvist spejlskårne lærketræsplanker, da jeg kun havde en stump træ i den 30 mm's dimension, ruffets brædder er lavet af.

Jeg skiftede i samme ombæring også det brædt, jeg havde lavet til skydekappen, et nyt et. med fer (som jeg havde sprunget over, i min første reparation), nu da jeg alligevel skulle pløje stykkerne til bagsiden sammen.

Efterfølgende fyldte jeg nådderne i ruftaget og i skydekappen med linoliekit, kittede skrabemærker, huller, svindrevner og lign. ud, og for at skåne såvel ruftaget fra regn og sol, i de kommende ugers fravær, valgte jeg at give det sit første lag, nærmest et slidlag, af Marstalgrøn linoliemaling fra Original Linoliemaling i Øsby ved Haderslev. 

Selve skroget fik så også sit første lag hvid, lidt ned over, hvor jeg forestiller mig vandlinjen er.

Vandlinjen er endnu ukendt, da dammen er sløjfet, og kun ved at søsætte båden og sætte masterne i, kan jeg finde en omtrentlig vandlinje, så båden kan løftes ud af vandet igen, og bundsmøres.

Skole til juni

Om et par dage begynder mit 4. og sidste hovedforløb i Hillerød, derfor har jeg i den forgangne halvanden uges tid, virket med forberedelser til 7 ugers fravær, kun med sporadiske muligheder, for at fortsætte arbejdet på båden i weekenderne.

Jeg har bestilt dækstræ ved Dansk Hårdtræ Savværk (marvfrie, knastfattige spejl/kvartskårne lærketræsplanker i dimensionen 32 x 120 mm), og træ til lønning, fender- og lønningslister, og jeg regner med, at have nok til småreparationer på ruffet, og til fremstillingen af damtragten også; et arbejde, jeg først kan begynde på, når skoleforløbet er ovre.

Jeg har lakeret dørk og hylder til apteringen, givet bådens bund stubolie, op til der, hvor dørken går. Og så har jeg tegnet. 13 tegninger til fremstilling af beslag. En opgave, der er tilfaldet Det Gamle Værft i Ærøskøbing på Ærø. 

Der skal fremstilles i alt 14 nye, essesmedede beslag. Alle dem, som jeg fjernede fra båden i sommeren 2013, var uoriginale, og fremstillet i rustfrit stål. Røstjernene, der var flyttet ind bag lønningen, med en gennemføring ned til spantet under essingen, skal ud hvor de oprindeligt sad: tilpasset klædningens underkant i det øverste bord, med en oval ring, til at sætte stormastens vant med sytov.

Ringbeslaget til drivbommen agter, skal flyttes fra agterstævnen ind på dækket, og begge overfald, samt ringbeslag, skal - med inspiration fra Morten Gøthches bog om Vikingeskibsmuseets nybygning "Tumleren" i Roskilde - udføres i en mere elegant stil. Yderligere skal der fremstilles et nyt stævnbeslag, en ny løjbom til storskødet, samt nye rorbeslag. Sidstnævnte en specialopgave, jeg ser frem til at se resultatet af. Som et tillæg, har jeg ønsket, at der til alle beslag fremstilles bolte med firkantet hoved og firkantet møtrik. En detalje, der vil understrege bådens, og smedearbejdets, tilstræbning af en autentisk fremtoning.

Aptering

Indkøb af to plader 15 mm birkefiner, vand- og kogefast i limningen, ikke marinefiner, desværre, derfor et væsentligt tyndere, mere skrøbeligt toplag, som jeg med lister af 12x12 mm eg, har brugt til at tildanne aptering, såvel dørk som hylder og skab, med. Modsat dørken i det åbne rum ved ringdækket, måtte jeg her nivellere ud i en passende højde: ikke for tæt på dækket, da der skal være soveplads, og ikke for tæt ved bunden, da jeg så ville miste bredde i dørken, ud mod det skarpe forskib. Jeg dannede et underlag af eg tværskibs (da de af og til vil soppe i vand), og et lag af strøer i douglas på egetræsstrøerne, langsskibs. Herefter gjorde jeg skabeloner, tilpassede de enkelte dørkplader mod klædning og ved spant, skar lister til langs kanterne og fæstnede dem med snedkerlim og galvaniserede dykkere.

Oprindeligt var forlukafet apteret med en køje i hver side, med en sænket dørk i midten, og et forskot. Jeg har besluttet - da forlukafet skal have en ny, praktisk brug og ikke skæmmer indtrykket af fartøjet som sådan - at lave én sammenhængende dørk, med god soveplads i hver side, et lille skab om styrbord, og to hylder om bagbord (som vist ovenfor). Yderligere har jeg valgt at lave to hylder foran for pahlstøtten, ud mod stævnen, og sløjfe forskottet, for at give mest mulig rumfølelse.

Dørk og hylder, samt skabslågen, skal nu pudses ned, og lakeres med 6-10 lag Tonkinlak, en slidstærk, elastisk og forseglende en-komponent lak, funderet i kinesisk træolie og kogt linolie, for at beskytte krydsfineren fra misfarvning, skimmel og fugt, da de enkelte lag i pladen, nemt suger vand og derved skaber delaminering, til trods for limens styrke. Yderligere har jeg tænkt at lave to ophæng af fintmasket net med kraftig elastiksnor, når dækket er lagt, oppe under dette, mellem bjælkerne, som ekstra stuveplads, og foran for skabet, et stykke galvaniseret rundjern med s-kroge til ophæng af div.; altså rigelig og god stuveplads for tursejlads. Og forhåbentlig vil en lakeret birkefiner kaste lys i forlukafets mørke.

Påsken

Jeg startede ud skærtorsdag morgen, med at rette den ene kant, på størstedelen af afskæret fra opplankningen, med henblik på at tage fat på skotter og dørk, apteringen. Ca. 45 løbende meter (lbm) til skot, savede jeg så ud i brædder af 8 cm bredde, og ca. 75 lbm, savede jeg i bredder af 10 cm til bundbrædder.

Med et notjern til overfræseren, fræsede jeg not og fer i alle skotbrædderne, efter at have høvlet dem ned til 15 mm tykkelse. Jeg fæstnede forreste skot midtskibs til forkanten af damskottet og til bagkanten af agterste hovedbjælke med 2,5" galvaniserede firkantsøm efter forboring. 

Lørdag morgen fik jeg tildannet en ny pahlstøtte efter den gamle, der virkede fuldstændig sprød i fibrene, udtørret og let angrebet i toppen. Jeg rensede den gamle mastefod af, fræsede begyndende råd væk ved dækket og ved tappen i bunden, således at tappen forlængedes yderligere 10 mm, behandlede for svamp med Protox og efter udtørring, koldpresset linolie af flere omgange.

Mastefodens tap lander i et taphul i en klods, der er forboltet til kølen og skruet til klædningen. Ved at bestemme mastefodens omtrentlige placering, tildannede jeg en ny tapklods i 3" eg (uden at fæstne den), der har fat i kølen og lander an mod klædningen, og samtidig griber op om mastefodens nye, forlængede tap. 

Den løse dørk, eller bundbrædderne, lavede jeg i sektioner fra spant til spant. Agten for damskotterne tilpassede jeg et anlæg for bundbrædderne af 2" eg, og da jeg definitivt har besluttet at sløjfe dammen i første omgang, da jeg ønsker at trimme bådens rig og sejlegenskaber på ballasten, inden jeg genovervejer en reetablering af dammen, tildannede jeg også en løs dørk over denne. Med 18 mm tykke brædder, hæftet til langsgående brædder ved ombøjede søm, lykkedes det at få en letvejende og praktisk dørk. Efterbehandlingen af såvel skot og dørk, forventer jeg bliver som med dækket: stubolie. Lige dele linoliefernis og milebrændt trætjære, evt. fortyndet med en smule vegetabilsk terpentin.