Jeg har lavet to ret enkle lænsepumper. De er lavet af brædder i 3/4” fyr, sømmet sammen med blanke søm. Jeg har sømmet et tyndt dækbrædt på, der skal hjælpe med at tætne samlingerne i selve pumpehuset. 

Den ene pumpe skal monteres i forlukafet og stikke 1/8” eller lignende over dækket, som den går igennem i styrsbordsside agten for ruffet. Pumpestangen har derfor et mindre håndtag, så den kan sænkes helt ned i pumpehuset, så det ikke fisker skøder og andet. Vandet pumpes direkte ud på dækket.

Den anden pumpe skal sidde på agterparten af damtragten, og monteres så låget på pumpehuset er lig overkanten af damlugen. Der skal derfor skæres ud, så åbningen i pumpehuset kan pumpe vandet direkte ud i dammen.

I bunden af pumpehusene er der boret et hul, hvor der er sat en slangestuds i. Ovenfor hullet er sømmet en læderlap inde i selve pumpehuset, der fungerer som kontraventil. På pumpestængerne sidder en læderlap støttet af en stor, galvaniseret skive, holdt fast af to møtrikker, der er en anelse større end pumpehuset. Når pumpestangen trækkes op, suger pumpehuset vand ind, og læderlappen i bunden forhindrer, når pumpestangen trykkes ned, at vandet skubbes ud af pumpehuset igen.

 

Så blev Solveig skubbet ud af værkstedet, og med to bjælker lagt over, så stropperne ikke trykkede for hårdt på skroget, blev den sat på lastbilens lad og kørt hen og sat i.

Damdækket, hvor damdæksplankerne lander an mod damskotterne, gav en del vand både for og agter. Der havde jeg ikke kalfatret, men kun lagt en fed tjære, inden jeg skruede plankerne fast, og forventet utæthed, da damdækket var tørret fuldstændig ud. Men nogle timer efter søsætningen, kunne jeg se vandet ikke længere steg særligt hurtigt inde i båden. 

Bomulden i landingerne mellem plankerne viste sig at være helt vildt effektivt. Ikke en eneste dråbe kom fra klædningen. 

Så nu da båden er nogenlunde tæt, kan jeg fortsætte med installation af motoren, agterskot og dørk, inden båden skal på bedding og have sat sin nye vandlinje. 

 

Med klamper monteret på tabernaklet, kunne jeg sætte en øjebolt i agterparten af sænkekølen og en blyklods, der skal hjælpe det med at forblive nedsænket, når der kommer fremdrift i båden. 

Bunden har fået jernmønje, søvandsindtaget til kølvandet er monteret med kuglehane på, og der er blevet pumpet fedt i stævnrøret. 

Nu mangler der kun bundmaling, og så er det tid til søsætning. Motorinstallation, dørk for og agter, motorkasse og låg til damtragt samt agterskottet, færdiggøres mens båden er på vandet. 

Min lillebror Oskar kom ud og hjalp mig med at gøre klar til søsætningen. Først tog vi det “gamle” sværd ud, og satte det “nye” i. 

Nu er hele slidsen lukket, når sværdet er nedsænket, så fangsten ikke kan undslippe, og så der ikke opstår en turbulens af vand, der hvirvler op i dammen og tager fart. 

Ydermere er det meget mere skånsomt for kølen, at der sidder to klamper, og ikke kun et rundjern, på agterparten af sværdet.

Derefter kunne jeg fokusere på isætning af skruetøjet og montering af roret, alt imens Oskar fugede med tagtæt i alle landingerne, jeg havde givet bomuld, spundingen ved køl og stævne.

Mit set-up med et stykke dødtræ i forlængelse af kølen kunne selvfølgelig ikke lade sig gøre - rorbeslagene skal jo sidde fuldstændig i samme akse. Men arbejdet med dødtræet var heldigvis ikke helt omsonst, da jeg fik fjernet et angreb af pæleorm i agterstævnen.

Jeg måtte modificere det gamle rorbeslag, skære af den nu voldsomme overlængde fremefter på kølen, som i sin tid skulle støtte den svækkede køl, og skære af ror-parten og svejse overlængden på (heldigt med den overlængde).

Efter nogle forsøg lykkedes det (jeg er virkelig ikke en øvet svejser) også at få de eksisterende huller over et, skære meget mere ud i roret, end jeg havde regnet med, for at skruetøjet ikke, selv når roret lægges helt i borde, støder på, at montere og bolte det hele sammen.

Først skulle flangen, der forbinder skrueaksel med motor, slås på, kørnes og bores op til penolskruerne, der holder den fra at glide ud, sættes i, og med Oskar og et kraftigt modhold sat an mod porten, lykkedes det også at slå flangen på, så skruetøjet er monteret. 

Nu kan der så males, og pumpes fedt i stævnrøret. Undervandsskroget er klar til søsætning.