*OPDATERET: 19/11-2014

Sommerferie de næste 4 uger!

Jeg har samlet mine opmålinger fra Svalen i et PDF-dokument til download her.

Yderligere har jeg indhentet gode ideer til hvordan jeg får damp i svedekassen; men skriv endelig til mig, hvis du har erfaringer eller gjort dig forsøg med lignende arbejde - alle råd, inputs og erfaringer kan bruges og omsættes, når jeg efter ferien går i gang med opstillingen, så de to kølplanker kan komme i, inden 2 måneders skole afbryder processen i september, før jeg ufortrødent kan fortsætte fra oktober og indtil vinteren stopper mig (om den kan!).

God sommer til alle.

 *Dimensioneringer
Opmåling af enkelte elementer, Svalen, juni 2014.

Nedenstående mål er grov-mål. Fejlmargen er 3-8 cm plus. Den iberegnede
fejlmargen skyldes, at det ved fremtidige indkøb er nemmere at tage højde
for fx spild.

BORDPLANKER (Lærk)

Bordplanker er målt fra øverste rang til kølbordet. Gennemgående er
plankerne smallere ved plankeenderne (9-12 cm) og bredest om midtskibs
(16-20 cm).

Tykkelsen varierer gennemgående fra 16-18 mm.
1. 8
2. 8
3. 7,70
4. 7,50
5. 7,30
6. 7,15
7. 6,90
8. 6,60
9. 6,30
10. 5,80

I ALT: 71,25 løbende meter (x2 = 142,5 meter)

ESSING (Eg)

Essingen løber langs med øverste bordplanke og er spigret til denne, samt
forboltet med dæks- og stikbjælker.

Højden er: 30 mm
Bredden er: 90 mm

Længde: fra agter-til forstævn, hvor begge ender støder mod stævn og
hverandre, fastspigret til et, på undersiden, om stævnen tilpasset, og i dækket
spigret, stævnbånd.

STÆVNBÅND (Eg)

Stævnbåndene er tilpasset øverste bord og forstævn. Disse er spigret til
dæksplanker og essing.

Højde: 30 mm.

SPANTER & BUNDSTOKKE (Eg)

Der 13 spanter om bag- og styrbord. Mellem og ved spanterne forekommer
skotter for og agter, samt damskotter og bundstokke. Skotter er markeret
med * og bundstokke med -. Spanterne går fra midten af kølbordet til
underkant dæk.

Tykkelse: 45 mm
Bredde: 70-75 mm

Længder & afstande:
1: Kantspant agter. 0,80 m
2*: 60 cm fra bagkant til bagkant. 1,10 m
* Skot til lukaf omkring mesanmasten
3: 61 cm fra bagkant til bagkant. 1,25 m
4: 56 cm fra bagkant til bagkant. 1,35 m
5*: 51 cm fra bagkant til bagkant. 1,40 m.
* 1. Damskot 11 cm agterover fra spantet. Fra køl til
underkanten af 5. rang.
6*: 51 cm fra bagkant til bagkant. 1,40 m.
* 2. Damskot fra køl til underkanten af 5. rang.
7: 56 cm fra bagkant til bagkant. 1,45 m.
8*: 55 cm fra bagkant til bagkant. 1,45 m.
* 3. Damskot. Forreste damskot fra køl til underkanten af 5.
rang. Yderligere skot til forlukaf fastspigret til damdæk og dæksbjælke.
9-: 36 cm fra bagkant til bagkant. 1,37 m.
- Bundstok mellem spant 9 og 10. Fra køl til 5. rangs underkant.
10: 54,5 cm fra bagkant til bagkant. 1,28 m.
11-: 56 cm fra bagkant til bagkant. 1,30 m.
- Bundstok mellem spant 10 og 11. Fra køl til 5. rangs
underkant.
12: 56,5 cm fra bagkant til bagkant. Kantspant med anlæg på bjørn. 1,15 m.
13-: 62 cm fra bagkant til bagkant. Kantspant med anlæg på bjørn. 85 cm.
- Bundstok med anlæg på bjørn mellem spant 12 og 11. Fra
bjørn til 5. rangs underkant.

BJÆLKEVÆGER (Eg)

Bjælkevægeren går fra spant 2 til spant 11, spigret til spanterne herimellem
og med dæks- og stikbjælkerne nedfældet.

Bredde: 10,5 cm
Tykkelse: 30 mm
Længde: 5,40 m

DÆKS- & STIKBJÆLKER (Eg)

Der er 6 tværgående dæksbjælker (2 agter over, 1 for og agten for mesanen,
3 for efter. 1 agten for stormasten, 1 ved ruffets agterste karm og 1 ved
sammes forkarm) og 7 stikbjælker: 2 ved rufkarmene forefter og 5 om
halvdækket ved cockpittet. 14 stikbjælker i alt. Alle dæks- og stikbjælker er
spigret til spanterne langs underkantet af dækket.

Dæksbjælker:
Bredde: 65-70 mm
Tykkelse: 60-65 mm

Længder fra agter og frem:
1. 1,25 m
2*. 1,65 m
3**. 2, 40 m
5. 1,60 m
6. 1,15 m

* Agterste skot til lukaf omkring mesanmasten.
** Forreste skot til forlukaf under ruffet.

Stikbjælker:
Bredde: 55-60 mm
Tykkelse: 60-65 mm

Længder fra agter og frem:
1. 0,35 m
2. 0,38 m
3. 0,40 m
4. 0,44 m
5. 0,50 m
6. 0,46 m
7. 0,50 m

DÆKSPLANKER (Lærk) & FISK (Eg)

Da ruffet er forskudt om bagbord, forefindes der flere dæksplanker om
styrbord. Cockpittet udgør langt størstedelen af bådens overfladeareal,
derfor er der gennemgående tale om kortere stykker af dæk, foran for og
agten for ruffet, samt omkring mesanmast mod agterstævn. Om både styr- og
bagbord er – fra cockpitkarm til essing – lagt 3 gennemgående dæksplanker.

Dækket er lagt med not og fer.

Der er ingen fisk omkring pahlstøtten foran for ruffet, men omkring stormast
og mesan er der gjort en fisk af eg.

Dæksplanker:
Bredde: 11 cm (uden not på 0,8 cm)
Tykkelse: 30 mm
Længder: Der er 31 dæksplanker i alt med en samlet længde på ca. 60
løbende meter.
Fisken:
Bredde ved stormast: 40 cm.
Tykkelse: 35 mm.
Længde: 41 cm.
Bredde ved mesan: 14 cm.
Tykkelse: 35 mm.
Længde: 85 cm.

Agterstævnen fikseret med tværstivere fæstnet til halvtagets bjælker.

Ny understøtning af skroget om styrbord. Væk med paller og dæk, der allerede så småt begyndte at gå i vejen, ved udtagningen af de to nederste bordplanker.

Ny understøtning om bagbord. Oprydning, sammenrivning af løst træ, småsten, savsmuld og løs jord. God luft under skroget og bedre arbejdsplads, nu paller, dæk og træbukken er kommet væk. Ydermere hjælper sammenrivningen, så det er et fast jordlag, og ikke et hvirvlende støvlag, jeg skal bevæge mig rundt i under båden.

Forstævnen fikseret med tværstivere til halvtagets bjælker. Tværstiverne yderligere afstivet med skrå støtter. Forskibet fik jeg yderligere hævet med en kaffemølle, og fikseret med en god understøtning. Al den nye understøtning hviler i.ø. på nedgravede fundamenter, hvortil støtter er fæstnet, så de ikke kan skride ud, under arbejdet med opplankningen.

Afstivningen og selve skroget set ovenfra. Om styrbord, agter, falder de øverste bordgange udefter, og der foreligger endnu et lille job, med at trække skroget ind på plads og stive det yderligere af om agter.

"Der må være grænser for galskaben," sagde jeg til Anker, der kiggede forbi værftet for en lille uges tid siden. Han havde stukket hovedet ind, stillet sig op på stolen derovre og kigget ned i skroget. Han viste mig et billede af hans drivkvase, Karen, fortalte han lige havde fået skiftet 45 meter bord i bunden, skarret nyt træ i både for- og agterstævn; nu holdte den så også hans tid ud, sagde han. Og som svar til min konstatering: "Ikke altid!"

Jeg har tænkt og tænkt. At sætte kædesaven på, virkede rationelt. Men at skulle fjerne hele skroget, opsætte skabeloner, virkede også som et radikalt skridt. Arbejdet med at dokumentere enkeltdelene, måle op, nærmest gøre en nybygning, begyndte at tiltale mig mindre og mindre, des mere jeg talte om det, des mere jeg tænkte for og imod. Ikke for at bevare "bådens sjæl", som nogen kalder det, men for at istandsætte skroget så nøjagtigt som muligt, har jeg måtte sande, at den langsommelige, arkæologiske proces, nok er den rigtigste fremgang. At det er væsentligt at nyde hvert eneste fremskridt, stort eller lille, som gøres i den proces. Derfor genoptog jeg arbejdet i dag, i et stille tempo, med at forberede udskiftningen af bordgangene, så jeg er klar til den proces, efter sommerferien. En svedekiste kan jeg låne af min mester, og det største, presserende problem, er at finde den rette anordning til svedekisten - hvordan skabe nok damp, interimistisk, til at bøje de bord? En gruekedel med sikkerhedsventil og 50-80 liter vand over gas? Bordene skal dampe tre kvarter til en time i en svedekiste med konstant temperatur over 90 graders varme. Hvordan skabe nok damp til det?

Nå! Planen er (løseligt) fremdeles: 1. Skifte bord. 2. Skifte bundstok og spant. 3. Fjerne dæk og ruf. 4. Skifte bjælkevæger. 5. Genopbygge dam. 6. Skifte dæksbjælker. 7. Aptere forlukaf, gøre skotter. 8. Gøre essing. 9. Gøre dæk med fisk (huller til pahlstøtte, stormast og mesan). 10. Cockpit og cockpitkarm. 11. Pahlstøtte og mastefod til stormast og mesan. 12. Genmontere ruf til forlukaf. 13. Skvatbord. 14. Fenderliste. 15. Mast og rig (beslag til bovspryd, drivbom, stormast, nye røstjern). 16. Sejl.

Udgangspunktet: her fornemmes det tydeligt, at agterstævnen - efter forboltningen - vrider om bagbord. Fremgangsmåden: idet jeg skifter bordene, vil jeg nødvendigvis fiksere stævnen, derfor er det yderst vigtigt, at disse står ret og i lod, inden jeg fæstner så meget som en eneste planke. Jeg trækker derfor en ved stævnene centret murersnor fra for til agter. Denne bruger jeg til, med øjet, at vurdere, om stævnene står over et langs kølen. I begge ender hæfter jeg et lod. Jeg er opmærksom på, at skroget krænger en smule om bagbord, efter jeg har hævet det en god halv meter. Dette skal der tages højde for, når stævnene sættes i lod.

Agterstævnen vrider om bagbord, så et tryk på stævnens inderkant om den endnu ikke tilpassede top, vil skubbe den mod styrbord, men for at vride den ret (i lod), sætter jeg et tryk midt på stævnen. Herefter skal opstillingen fikseres til halvtagets bjælker, så den ikke kan flytte sig under arbejdet med plankerne, der (efterhånden som bordgangene skiftes og fæstnes i stævnen) vil fiksere den, uagtet forboltningen, på dens retmæssige plads.

For at kunne vride forstævnen, skvølper jeg med stemmejernet rundt om de fastgjorte plankers spigerhoveder, så de kan trækkes ud med knibtang og kløfthammer, så stævnen bliver bevægelig igen. Kun 3 bord om både bag- og styrbord har været fæstnet til forstævnen, men disse 3 planker, der endnu er nittet sammen med resten af skroget, har gjort forstævnen fuldstændig ubevægelig.

Forstævnen vrider om styrbord, modsat agterstævnen. Kølen, der er forboltet til bjørn og stævn, afstives med en nedgravet pind mod bagbord. Herefter nedgraver jeg en pind om styrbord med retning mod forstævnens nederste yderkant. Ved at banke kiler af blødt træ (gran, for ikke at skade stævnens yderkant), kan jeg vride forstævnen mod bagbord. Med et lille tryk på forstævnens top, hvor pinden, der hjælper murersnoren over ruffet, skubbes stævnen i lod. Et tryk fra en nedgravet pind forfra, skubber forstævnen op på sin plads. Den endelige opstilling skal så - ligesom agterstævnen - endegyldigt fikseres, inden plankeender og bordgange, kan holde stævnen ret.

For nogle uger siden spændte jeg bundstokkene i forskibet ned til kølen, trak klædningen op med tvinger, og skulle til at sætte den første skrue i, for at holde det hele bare en smule sammen, da en stærk følelse af tabt overskud og opgivelse skyllede ind over mig.

Mit projekt med istandsættelsen forekom mig pludselig fuldstændig vanvittigt. Og om denne følelse skyldes, at mine erfaringer modnes, at min forelskelse blegner, eller om det slet og ret er virkeligheden, som pludselig kommer væltende, aner jeg stadig ikke. Derfor skriver jeg her om mine overvejelser, i håb om, at nogen der læser med, har stået i en lignende situation.

At holde entusiasmen for et projekt, der skal forløbe over en årrække og afvikles i fritiden, er én ting, noget andet er, hvorledes en så gennemgribende istandsættelse som denne, skal eller kan håndteres.

I udgangspunktet vidste jeg, at skroget var ømt.

Jeg konstaterede, at stævnene skulle skiftes, og i og med, at klædningens vægt overladtes til bundstokke og spant, begyndte skroget at synke - især forefter, hvor spanter og bundstokke slap, én for én. Bunden af skroget har fra starten stået overfor en total udskiftning, jeg håbede at kunne genbruge dækket, og mindst 1/3 del af klædningen, men da jeg fjerner essingen, viser det sig, at stort set samtlige dæksbjælker er udtjente - der er intet af hæfte en ny essing ved - bjælkevægeren er ramt af råd flere steder, fuldstændig mørnet af svamp - og så virker det tosset, at bevaret dækket.

Og så er det, at den oprindelige overvejelse om nybygning vs. istandsættelse vender tilbage.

Pt. er jeg et sted, hvor det pludselig forekommer mig fornuftigt, at fjerne dæk og ruf, opmåle enkeltdele, tage mål af alt, mens jeg fjerner det, og herefter gøre 5-6 byggeskabeloner efter skrogets indvendige dimensioner - for herefter at give det hele kædesaven, så kun køl og stævne bevares.

Det virker måske radikalt. Men nænsomt at fjerne og erstatte del for del, synes umiddelbart hovedløst. Dels er processen langsom, helt utrolig langsom, og dels skal alt tilpasses efter enkeltdele, der er så gamle og ømme, udtørrede og sprukne, sammenlappede og usammenhængende, at jeg i sidste ende står med en nybygning, der måske har kostet det samme som en nybygning, men det dobbelte i tid - mere skal skiftes end antaget, og min intuition siger mig, at virker det slemt og uoverskueligt allerede nu, vil dette indtryk være forstærket inden sommeren er omme.

Har andre, af jer der måtte læse med, erfaringer her? Er det bedst at forlade et projekt, inden der investeres for meget - eller kan det betale sig, at tage det hele et skridt videre? Måle op, gøre byggeskabeloner, sætte kædesaven på?

Bygge et bål, der kan kaste et fornyet lys over projektet?