18 februar 2019

Jeg har de sidste par uger arbejdet med sænkesværdet til båden. Det bliver et svingsværd, der går gennem en slids i kølen, monteret i en sværdkiste mellem de forreste damskotter, umiddelbart agten for masten. Jeg har af flere omgange projekteret, tegnet, skåret skabeloner i pap, tænkt i materialer for sværdet, om det skulle være aluminium, massiv træ, stål, om jeg skulle skifte kølen, gøre den bredere midtskibs, som det har været traditionelt for åledrivkvaserne, om dammen skulle reetableres, og jeg er, måske ikke overraskende, endt ud med at bevare kølen i denne omgang, og - da sværdkisten forbliver skjult i damtragten - har jeg besluttet mig for at lave et "moderne" svingsværd, med en symmetrisk profil, der skulle øge svingsværdets egenskaber ved sejlads.


Svingsværdets umiddelbare formål er at afhjælpe bådens afdrift ved sejlads med vinden foran-for-tværs og på kryds, ved at give undervandsskroget mere "bid" (dybgang og overflade). Yderligere kan sværdet være med til, nøjagtig som en flyvinge, at give båden "løft", når sværdet er nede. Det vil sige at sværdet "løfter" båden til luv, modsat vindens pres på rig og sejl, der skubber båden til læ. Dette kan endvidere øge bådens fart, da den ikke længere i samme grad mister energi til afdriften.








Da svingsværdet, som består af 3 sammenlimede, krydsfinersplader, belagt med et lag vævet, 200gr glasfibermåtte i epoxy, ikke bliver tungt nok til selv at svinge og blive nede ved sejlads, laver jeg et system til op- og nedhaling i kisten. Kisten består af fem stykker 2" spejlskåret eg, der er fuget sammen på kanten med 3M's Marine Bedding, og boltet over kanten med 5 12mm stubbolte i galvaniseret rundjern. For ikke at slide sværdet i svingpunktet, er der indstøbt et rustfrit stålrør i en større diameter, hvor der er slup til at svingbolten kan føres igennem.

Kisten bliver monteret med bolte fra kassens overkant skråt ud gennem midten af kølplanken, for at afstive den sidevejrs, samtidig med at den får anlæg på overkanten af damskotterne, og bliver fuget ned til kølen, som den "tapper" sig ned over. Med svingpunktet sat så lavt som muligt, er det lykkedes at få et sværd, der - når det er nede - øger bådens dybgang med ca. 70 cm, så den går fra at stikke ca. 60 cm til at stikke ca. 1,3 m.

25 november 2018


Søren havde arrangeret en kran, hans skib, Karen-Marie, skulle have løftet masten af for vinteren, og den mindre jolle, der har været i hans familie i tre generationer, skulle køres hjem til gården.

Jeg har gennem mit medlemskab i Holbæk Træskibslaug, fået den gode mulighed, at SVALEN kan overvintre i det kommende kystlivscenter på havnen.

Så i starten af november, blev SVALEN løftet ud af vandet, og kørt over i den store hal og sat af i det anviste område, hvor træskibslauget har deres grej.
Tidligere i oktober stod vinden stormende fra øst/nordøst. I det gamle havnebassin i Holbæk, inde bag færgelejet, betyder det at søerne står lige ind gennem havnehullet, og i det lille bassin skubbes vandmasserne voldsomt rundt. Da jeg lå lige for, på siden af Nationalmuseets skib Sluppen Ruth, betød det nogle gode knubs.

Jeg skal have rettet røstjernene ud, gjort en ny fender- og lønningsliste, og spunset en lille stump i plankens overkant, der hvor der er gnavet hårdt.

Ellers er vinterens projekter talrige. Af de større, er ønsket om at lave et sænkesværd, der kan svinge op og ned gennem bådens køl, så dybgangen med sværdet nede øges en meter, fra ca. 0,6 m til 1,6 m. Derudover skal riggen gås efter, blokke og tovværk og unødvendige mastebeslag skal udskiftes, apteringen laves om en smule og div. småting, såsom befæstigelse af klamper, nye skødeledere og omrigning af mesanen til smakke med sprydstage i stedet for lugger, samt hylder til aflægning af grej i bådens åbne rum. Yderligere har jeg en drøm om at omkalfatre hele dækket, og lægge beg i stedet for linoliekit, som jeg ikke har haft særlig god succes med at få til at holde som en bæredygtig forsegling af værket.

24 oktober 2018


Vinteren står for døren og i år er det mit ønske at få de sidste ting på plads. Da båden nu ligger i Holbæk, arbejder jeg på at finde et sted, hvor jeg kan arbejde vinteren over. Dækket, som efter en tør sommer var svundet godt ind, har i den senere tid udvidet sig på ny, og jeg vil tro, at hvis jeg omkalfatrer det fra for til agter og beger, i stedet for kitter, kan jeg få et godt tæt dæk. Ovenstående billede viser en drivkvase fra Marstal under en kapsejlads. Bemærk det sprydstage-riggede mesansejl. Jeg tænker at rigge mesanen på samme vis, da det har vist sig at være unødvendigt besværligt at sætte mesanen, når den er rigget som lugger. Sprydstagen er enkel at folde ud, og sejlet er nemmere at rulle sammen om masten, når stagen er "klappet ind". Det helt store projekt er et sænkesværd mellem damskotterne i den forreste del af damtragten ovenpå kølen, agten for stormasten. Endvidere håber jeg at kunne komme omkring apteringen, da jeg der ønsker at sænke dørken midtskibs, fjerne et skab og muligvis lave et skot ude for. Men først skal der lige findes et værksted, eller minimum: et sted at stille båden tørt og godt.

23 august 2018

SVALEN i Strandbyen Havn, Ommel, i det tidlige forår.
Henover sommeren har jeg deltaget ved træffet Øhavet Rundt, og sejlet båden fra Ærø til Holbæk, hvor den nu ligger ved kaj i Træskibshavnen. Efter den ekstremt hårde sol, er dækket - der i sin tid alligevel er blevet tildannet af for dårligt tømmer - tørret fuldstændig ud, og flere steder åbner nådderne under dæk med op til 5-6 mm. Derfor står dækket til udskiftning, og jeg tænker i, at lægge et nyt fyrretræsdæk, i stedet for det nuværende af lærk, med not og fer, som det der i sin tid blev lagt på båden. Under sommerens sejlads har der ad flere gange været havari på riggen, og derfor er det også en del af vinterens arbejde, at forny alt løbende og tildanne nye blokke. Derudover skal der laves ny topstang, og mesanen skal omrigges til et smakkesejl, i stedet for det nuværende luggersejl.