Over middag, og mellem bygerne i et ophold, løftede Frank båden op på ladet af hans grabbus og bakkede den ind i Nationalmuseets hal, som jeg har været så heldig at få lov til at låne, mens der er lukket i sommerferien.

Motoren, som ellers var blevet kørt igennem med ferskvand, havde fået skiftet olie, fået hældt olie over cylinderhuset og blevet tørnet flittigt, tørner dårligere og dårligere, og magneten, der er hjertet i selve tændingen, er stået af, og det selvom den har været skyllet i ferskvand, ligget i sprit og været tørret fuldstændig ud. 

Så jeg ringede allerede i fredags på en motor, der var til salg på Den Blå Avis på Thurø i Svendborg, så imorgen tidlig går turen til Fyn for at hente en ny motor. Axel, der lader til at vide hvad han taler om, forklarede mig hvor slemt det står til, når en Marstal motor har været druknet.

Inde i magneten sidder en kobberspole af ganske tynd tråd, og den er hyper sensitiv overfor vand, saltvand især. Og hvis ikke motoren bliver startet umiddelbart efter den har været druknet, går der ikke mange dage før ventilsæder og cylinder tærer og sætter sig. Og jeg har allerede nu, en uge efter den blev hævet, mærket at motoren er tungere at tørne. Og magneten er færdig. Og motor og magnet følges gerne ad.

Så nu fik jeg motoren frigjort og løftet ud, tømt båden for vand, og de kommende uger skal der så laves ny dørk, sættes motor i og kalfatres på dammen, laves motorkasse, og renses ud i benzintanken etc., så jeg forhåbentlig kan få båden søsat og sejlet til Fyn inden uge 30. 

 

Fredag d. 18. juni klokken ca. 10:00 lagde Nationalmuseets to-mast skonnert BONAVISTA fra kaj i Holbæk, og jeg havde fået Solveig på slæb ud af fjorden, sydover til Marstal på Ærø. Vejrmeldingen lød på høj sol og en let til frisk vind fra sydøst. 

Solveig blev slæbt i beddingen med en hanefod, hvor slæbetrossen var gjort fast og ført op til det agterste, styrbords klyds, og ud af Holbæk fjord for motor løb den fint i slippet fra Bonavista.

Nord for Orø satte vi sejl, og med en agten-for-tværs gik det stødt mod Hundested, 6,5-7 knob. Men nord for Hundested indtraf katastrofen. Efter nogle friske pust accelerede Bonavista til en fart på 8,5 knob på ganske få øjeblikke, og da jeg kiggede agterud på Solveig, så jeg at forskibet havde hævet sig en del ud af vandet, og hvad værre var, at der slog vand ind over agterdækket.

“Der står vand på agterdækket,” nåede jeg at sige, inden forskibet løftede sig yderligere. Og da skipper vendte sig, udbrød jeg: “Den går ned,” og i samme sekund var det sket. Forskibet rejste sig så kølen var blottet. Solveig var slæbt under.

Efter nogle dramatiske timer, hvor vi forsøgte at lænse den tom, først med pøse og så med nødbrandpumpen, måtte vi give fortabt, da en hækbølge fra et passerende skib fik båden til at kæntre. 

Vi slæbte den til havnehullet i Hundested, hvor to af havnens folk undsatte os i en motorjolle, overtog slæbet og bugserede den nu kæntrede båd ind i havnen. Her assisterede bådebygger Lars Meinild ved hævningen af båden, og en nødtørftig konservering af motoren.

Alt løst gods ombord skyllede bort. Dørk, motorkasse, roret som vi havde taget af, topsejl, klyver og mesan, benzindunken, rundholter og bådshage. Men udover det, led båden kun overfladiske skrammer, og holdt sig ellers flot på vandet, da den først var lænset tør for og agter.

I går, torsdag d. 24. juni kl. ca. 21:00, anløb BONAVISTA Hundested havn, og vi bugserede Solveig ud til et roligt slæb for motor i havblik vejr. Nu venter så en mindre reparation i Holbæk - ny dørk, ny motorkasse og nyt ror - inden jeg kan sejle til Ærø for egen kraft. Og et arbejde med at få liv i den gamle motor.

Onsdag eftermiddag kom jeg så op på den lille bedding, og efter at have malet fribordet, fik jeg kalfatret det forreste og agterste damskot, en tråd bomuld efterfulgt af en tråd værk, og lørdag morgen kunne den så trille ud i vandet igen. 

Nu har den så efterhånden sat sig, og det lader til at det har hjulpet efter hensigten. Nu er jeg så bare spændt på hvor meget dammen arbejder, når jeg begynder at sejle for sejl. De næste par dage skal jeg rigge den færdig, inden der er afgang mod det sydfynske. På slæb efter Bonavista.

 

I søndags fik jeg, med hjælp fra besætningen på Bonavista, rejst stormasten. Forhåbentlig kan jeg få båden på land allerede i næste uge. Vandlinjen skal hæves en smule, og der skal kalfatres lidt på dammen, da der er steder som ikke vil sætte sig helt. Så mangler der kun mesanen, det sidste tilrigning og noget dørk ude for, før den er klar til sommeren