07 maj 2016

Mens vi på skolen lægger pyntedæk, en opgave der skal alludere til situationen, hvor en glasfiberbåd får lagt teakdæk, i 6 x 20 mm fyrretræslister på en model af en båd, vi har opbygget på tidligere hovedforløb, var det alligevel rart at komme tilbage og rode med båden i Kristi Himmelfarts ferien.

Og med den glædelige nyhed, om yderligere afgørende fondsstøtte til projektet fra Energi Fyns Almene Fond og Direktør Ib Henriksens Fond, er det endegyldigt lykkedes at rejse de nødvendige midler, til at også sejlene kan slås under i år. Og dét giver blod på tanden!

Jeg lagde ud med at give dørken i apteringen sit ottende og niende lag Tonkinlak. Da jeg fortyndede de første lag med vegetabilsk terpentin, havde jeg problemer med, at de lag ikke var hærdet ordentlig op, inden jeg lagde de næste - tempoet lidt ned, og temperaturen op, har gjort, at det alligevel bliver et hæderligt resultat.

Bundbrædderne havde jeg grundet med lærketræsolie, den samme olie jeg har mættet klædningen med, fra Skovsgaard og Frydensberg.

Jeg gav derefter trætjære, en specialtjære fra Wolfs, som jeg tænkte jeg ville prøve: Wolfs Gylden Ekstra Lys Specialtjære. Den består af en halv om halv blanding specialtjære og koldpresset linolie. Påført i tynde lag, og med løftet om, at tjæren vil mørkne træet en smule mere med tiden, men helt utrolig lys er den, og med lærketræets struktur og egen glød fremhævet smukt, besluttede jeg at give det åbne rum i båden over bundbrædderne, samme behandling på klædning og spant.

De gode egenskaber ved trætjæren, er en grundlæggende del af mit eksperiment her, og den klistrede flade jeg frygtede, bundbrædderne ville få, viste sig ubegrundet. Overfladen er nærmest blank, og det måske på grund af linolien i blandingen.

Jeg besluttede at give det gamle ruf sin overhaling, da jeg ikke har mange weekender til rådighed (at rejse til Hobro for at arbejde en enkelt dag, virker dumt), så de andre, lidt større projekter såsom at line master og pahlstøtte op, nedfældet i en tildannet dæksfisk, og at tildanne roret, må vente til skoleforløbet er ovre, hvor også lønning, damtragt og dæk er på menuen. Ruffet havde jeg haft fat i tidligere, lavet nogle mere eller mindre duelige småreparationer, både på skydekappen, men også på selve ruffet.

En tidligere ejer havde sat to messingkoøjer i ruffets bagside, for at få mere lys og luft om læ. Selvom det sikkert har virket godt, og da jeg allerede havde limet et stykke i bunden, for at eliminere begyndende råd, er det uoriginalt for båden, så jeg besluttede at skifte hele bagstykket. Jeg måtte lime et stykke op af to tilnærmelsesvist spejlskårne lærketræsplanker, da jeg kun havde en stump træ i den 30 mm's dimension, ruffets brædder er lavet af.

Jeg skiftede i samme ombæring også det brædt, jeg havde lavet til skydekappen, et nyt et. med fer (som jeg havde sprunget over, i min første reparation), nu da jeg alligevel skulle pløje stykkerne til bagsiden sammen.

Efterfølgende fyldte jeg nådderne i ruftaget og i skydekappen med linoliekit, kittede skrabemærker, huller, svindrevner og lign. ud, og for at skåne såvel ruftaget fra regn og sol, i de kommende ugers fravær, valgte jeg at give det sit første lag, nærmest et slidlag, af Marstalgrøn linoliemaling fra Original Linoliemaling i Øsby ved Haderslev. 

Selve skroget fik så også sit første lag hvid, lidt ned over, hvor jeg forestiller mig vandlinjen er.

Vandlinjen er endnu ukendt, da dammen er sløjfet, og kun ved at søsætte båden og sætte masterne i, kan jeg finde en omtrentlig vandlinje, så båden kan løftes ud af vandet igen, og bundsmøres.