Damtragten er samlet af fyrbrædder med not og fer, spigret til stolper og gavle af eg. De to gavle på henholdsvis forreste og agterste damskot er lavet af massive stykker eg, der er fældet ned over damskottet med en læbe, så de lukker tæt. 

Da det gamle tabernakel til stormasten var begyndt at flække, besluttede jeg at lave et nyt. Og da der skal ligge en fisk. som de stykker i dækket, der er af eg og har gennemføringer fra fx et tabernakel som her, eller typisk et spil til anker eller losning af last, skal det laves og sættes op med fisken rundt om, før selve dækket kan lægges. 

Tabernaklet har forneden en tap, der står i en klods, som er spigret til kølen. Da det gamle tabernakel var lavet af et 4" stykke eg, måtte jeg lægge små klodser under beslagene, da det flotte stykke eg jeg havde til rådighed, var 3,5" tykt.

Så er damdækket lagt. Egeplankerne, som Philip og jeg høvlede op sidste weekend, blev - ligesom dammen - grundet med jernmønje og bundmalet, selvfølgelig kun på undersiden, hvor de vender ned i dammen. Det er tricky at male og kalfatre, når først dækket er lagt, så derfor valgte jeg, med fed tjære mellem damdæk og damskot, at fæstne dæksplankerne med kraftige, rustfrie skruer, proppet med træpropper, så jeg kan skrue damdækket fri, hvis jeg en dag skal omkalfatre dammen fx. Lagt kant mod kant med en høvlet kalfatrenåd foroven, skal dækket kalfatres tæt, når først damtragten er færdig. 

Philip, der er i lære ved bådebyggeren i Rørvig, har tidligere hjulpet mig med en bjælke ude for, med at bolte sænkesværdet sammen, tilbage i november sidste år. Denne weekend var han på besøg for at lave en planke henne agter.

Mens jeg rodede med at få stævnrøret passet til, lavede han så den sidste stump planke i bagbord henne agter; en stump, det egentlig ikke var meningen skulle skiftes, men som røg med, da jeg havde overset en skrue, så den flækkede, da jeg tog den nedenstående planke ud.

Og da stævnrøret var kommet på plads, kastede jeg mig over dammen. Jeg har boret huller i de tre nederste bordgange. Oprindelig har der været boret huller til fiskene som her, to og så et hul for hver femte centimeter, i fire bordgange fra kølen og op. Men den fjerde bordgang blev i sin tid proppet, efter at båden var kæntret i frisk vejr. Hvis damhullerne kommer over vandspejlet ved krængning, vil de suge luft til dammen og fortrænge vandet, og så forsvinder der pludselig en del ballast, da der er ca. 2,5 kubikmeter vand i dammen. Derfor nøjes jeg foreløbig med at bore op i de tre nederste bordgange.

Dammen er blevet kalfatret rundt mellem bord og skot og efterfølgende beget. Da vi havde fået fæstnet Philips planke varmede jeg begen, mens Philip brugte en varmepistol til at varme på stævnrøret. Og tjærefilt og tjære lagt mellem flanger og træ, og med lufthul boret op i stævnen, og et påfyldningshul i klodsen indvendig i båden, hældte jeg så varm beg ned for at tætne stævnrøret, og bagefter begede jeg kalfatringen i dammen.

Dammen blev som det sidste skrabet ren for beg og grundet med jernmønje, så nu er den klar til at få bundmaling, og så kan der lægges damdæk og laves damtragt. 

Herover er klodsen, hvorigennem stævnrøret endeligt tilspændes og beges tæt, med skrueakslen og motoren linet løseligt op. Der er stadig et lille stykke vej, inden det passer helt, og kan spændes til med tjære og tjærefilt lagt imellem. Og herunder ses træet til dækket: planskårne brædder i douglas, høvlet ned til 28 mm, så der kan komme tjærefilt på bjælkelaget, og med nyslået not og fer. Det bliver spændende om dækket, der bliver lagt som de altid har været lagt på mindre, klinkbyggede fiskerbåde, vil holde, eller overhovedet vise sig at være, tæt. 

Hvis ikke kan det være en mulighed at lægge en tynd tråd værk eller bomuld ned i samlingen mellem brædderne og bege, eller at prøve at male det, så solen ikke udtørrer det alt for hårdt. 

I første omgang tænker jeg at lægge det med en fed tjære på den øverste del af feren, og med bræddernes marvside nedad, så de ved yderligere optørring, vil lukke samlingen foroven, idet årringene i træet vil få brædderne til at bule på midten, og trykke ned i kanterne, når de tørrer yderligere op. På den måde vil samlingen, der lægges så hårdt kant mod kant som muligt, lukke sig endnu mere. 

 

De forreste bordplanker blev dampet og trykket op på plads for et par dage siden. Rasmus, min kollega, valgte - uvidende at timingen var perfekt - at kigge forbi Hawilas store projekt på beddingen ved siden af hvor jeg går, netop som jeg tog den sidste planke ud af plastikposen for at sætte den op. Med hans hjælp gik det noget nemmere at få planken op under den ovenstående og ind på plads. De blå fedtkridtstreger markere en spekulativ flække og harpikslomme i kølplanken. Knasterne, som jeg allerede har skrevet om, skal nogle steder have epoxyspartel. Marvflækkerne, som dem der er markeret her, kan måske nøjes med at få oksetalg spartlet ind, da de måske vil trække sig sammen, når plankerne vædes, og så er det vigtigt, at hvad end der midlertidigt tætner flækken, også kan komme ud igen.

Med min lillebrors hjælp fik jeg nittet kølbordet og den ovenstående planke. Med ca. ti-tolv centimeters mellemrum kobbersømmene imellem, bliver det til vel over 200 stykker, inden plankerne er forbundne med hverandre. Oskar kunne sidde inde i båden, og holde imod, mens jeg slog sømmet op i skiven, og så kunne jeg holde imod, mens han klippede sømmet og nittede skiven fast.

Og sådan ser de nye, færdignittede planker ud. Bunden er lukket, og der kan nu laves aptering, dam, motorinstallation og dæk.

Gaffeltrucken, som vi brugte til at hente motoren med, kørte selvfølgelig ubehjælpsomt fast ganske kort inden mål. Gruset foran værkstedet ved beddingen var blevet blødt og løst af de seneste dages regn. Men med lidt god hjælp fra en skovl og en kaffemølle og stumper af træ og tømmer, lykkedes det til sidst at få gaffeltrucken gravet fri og motoren sænket ned på plads. Nu bliver det spændende at komme i gang med at passe motoren til i fundamentet, og få stævnrør, ror og rorbeslag, og skruetøjet på plads.

Motoren skal have benzintanken hængende under agterdækket foran mesanen, søventilen til kølvand umiddelbart agten for dammen. Når der er hugget en smule mere fri i fundamentet, og gjort plads i den agterste bundstok til skrueakslen, kan stævnrøret passes ind til agterstævnen, skæres på længde, få en klods at blive fæstnet til agterstævnen med, og når skrueakslen er skåret af på længde, og det hele er linet løseligt op, kan stævnrøret fæstnes med beg, og ror og rorbeslag komme på plads.

Arbejdet med 2. bordgang, hvor plankerne skal lempes ind over kølplanken og op under den ovenstående planke, er her påbegyndt agtenfra. Kølplankerne er blevet fæstnet til køl og spant med rustfrie, syrefaste skruer. Der er en del arbejde med at passe plankerne til i landingen ned mod kølplanken, og det er med forsigtighed, de dampede planker, påført linolie så de glider, slås op på plads. Stokke sat an mod gulvet og kilet til bordgangen, hjælper med at trykke planken ind i sin facon, og snart er det tid til at klinke.