30 juli 2016

I weekenden tog jeg til Ærø, både for at holde en smule ferie, sejle en tur med min bror rundt om Tåsinge, ligge ind ved Jacobsens Plads i Troense og grille, det gamle bådebyggeri hvor resterne af slæbestedet er ved at gro til i siv, men også for at se til det arbejde Det Gamle Værft har lavet med beslagene, røstjern, rorbeslag, overfald og beslag til bomme for og agter. Arbejdet er utrolig flot udført, beslagene skal galvaniseres, og så skal gevindene drejes op, da galvaniseringen sætter sig i gevindene, inden de kan sendes op til montering.

Og nu da jeg alligevel var på Ærø, tog jeg sejlene ned og gik dem igennem, bandt storsejlet fra gaflen og afleverede det til Ebbes Bådebyggeri og Sejlloft Eft. i Marstal, hvor Monica ville tage mål og komme med bud på et nyt, der kan syes til vinter - foreløbig kan prøvesejladser, og jomfrutur, godt gennemføres med det gamle, posede storsejl, men når riggen bliver gået efter til vinter, bliver det nødvendigt med et nyt. Mens jeg venter på beslagene, har jeg slået dækket færdigt, kittet det af det op jeg kunne, og bestilt mere linoliekit. Jeg har også taget mål til ruderne i ruffet, de to små vinduer, og bestilt glas.

Og så tog jeg i dag fat på roret. Med en af de sidste planker fra arbejdet med spanterne, og det gamle ror som grov skabelon, fik jeg skåret et stykke ud og høvlet det op. Selve roret er 42 mm tykt, og sidestykkerne på rorhovedet er en tomme. Selve rorhovedet er klinket med galvaniserede klinkskiver over 10 mm rundjern, 4 styk på hver side, efterfølgende fik det koldgalvanisering, zinkspray, en hurtigt og enkel rustbeskyttelse, og efter at have fræset runding og høvlet det hele sammen, gav jeg roret koldpresset linolie.

Da der ikke skal skæres ud til en skrue fra motoren i det nye ror, tog jeg en smule af bagrorets facon, da planken knap kunne give det, og jeg tænker, at der er rigelig overflade, med det der er, at det ikke behøver se unødigt voldsomt ud.

Udover montering af beslag, er der stadig stråkølen, klamperne, fenderlisten, som først kan komme på, når røstjernene er monterede, gamle bolthuller der skal proppes ud, spygatter der skal bores op, en lænsepumpe der skal monteres, og hullet til mesanen som skal fræses op. Udover malearbejdet. Alt sammen overkommelige opgaver frem mod en planmæssig søsætning om en tre ugers tid.

20 juli 2016


Christopher, der er udlært samtidig med mig, fra Han Herred Havbåde, har været forbi igår og idag og hjulpet til, gennemgået de sidste opgaver, hvad der i det, at gøre, og så kastede han sig over damtragten, efter en længere snak om stråkølen.

Skulle der skæres slids til sænkesværd og bestilles en plade hos den lokale smed, eller laves "norsk" stråkøl, med væsentlig bredde forneden, for at snyde vandet, til at løbe tilbage langs skroget, istedetfor under stråkølen selv. Som med flyvingernes spids. At fange luften på vingen. Problemet vil helt klart være, at der på kryds opstår afdrift for sejl. Og med så fyldigt et forskrog, vil søerne også bremse hele fremdriften mærkbart. Men min bekymring over at svække kølen, får mig til at lade sænkesværdet blive ved overvejelserne, foreløbig.

Christopher lavede damtragten med løs fer og et skot midt for, så der kom et større og mindre stuverum, nu dammen ikke skal genetableres. Lågene blev gjort af rester af de høvlede og pløjede brædder til skottene. Og så kastede jeg mig over kalfatringen af dækket, at slå en tynd bomuldstråd ned mellem dæksplankerne, der senere skal lukkes med kit, efter at have tildannet træ til fenderlisten, så den kan monteres, når røstjernene er kommet på.

11 juli 2016

Pahlstøtten forrest, så mastefisk til stormast og agter et hul til mesanen
Med håb om en søsætning i august, knokler jeg på i sommerferien. Mellem otte og tolv timer dagligt. Dækket blev slettet af og pudset ned i søndags, efter jeg skar ud til ruffet, og det åbne rum, hvor damtragten står, givet dets første oliering, koldpresset linolie, senere linoliefernis, med kun en ganske lille smule trætjære rørt i som fungicid.

På listen over ting der skal ske i ferien og frem mod søsætningen:
- Lønningslisten i eg
- Fenderlisten i lærk
- Glas i ruf og maling indvendigt i ruf og skydekappe, montering på dæk
- Karmen ved ringdækket i eg
- Stråkølen i lærk
- Lave og montere damtragt
- Tildanne ror og rorhoved og rorpind i eg
- Tage master og bomme ned, rense af for lak, pudse op, give linolie
- Montere beslag
- Tildanne klamper for mastefisk og skøder, skødevisere og en læbe til at tegne bommen
- Få sejlene set efter og sendt til reparation
- Slå dæk, spunding og plankestød med bomuld
- Kitte, oliere, male, kitte, oliere og male

Jeg fik taget fat på karmen ved ringdækket i dag og begyndt på lønningslisten, savet det sidste eg op fra bjælkerne, flækket nogle emner ud og høvlet det ned.

Karmen rundt ringdækkets inderkant, bladskaret og limet med skumlim.
Den gamle karm var 7 cm høj, ca. 10 mm tyk, og stak 15 mm under dæk og 25 mm over dæk. Da jeg selv sad og drømte om at sejle, i dagene inden restaureringen tog fart, kunne jeg mærke, at karmen, der skal tage sø og røgvand fra dækket ved sejlads i at løbe ned i båden, og skjule endetræet i dæksplankerne ved rundingerne, var en anelse høj, simpelthen ukomfortabel for besætningen, så jeg har valgt at lave den nye karm "smallere", kun 65 mm, stadig dampbøjet ind til de 25 mm over dæk, men kun så den kan høvles ned på over- og underkant til at være knap glat med dækket under, og kun 15-20 mm over dæk. Stykkerne for og agter er dampbøjet ind, og bladskaret med to stykker i hver side over midten. De er fæstnet til dækket med undersænkede, ligekærvs bronzeskruer, dels da skruerne, med en karm som kun er 9 mm tyk, vil blive synlige, og dels da jeg håber, at oliere karmen på samme vis som dæk og dæksfisk bliver det, eller måske endda lakeret?

Lønningslisten monteret på skvatbordet, fra forstævnen agterover
Lønningslisten er skåret af vækst i facon i begge stævne og samlet over midten som karm, essing og skvatbord. Da dimensionerne er 20 x 35 mm, ville det være umuligt at tvinge den rundt i facon. Jeg fæstner den med afkortede 2 tommer skibsspiger, undersænkede, og ved endnu ikke, om den - som det eneste på båden, for hvad med karmen ved ringdækket? - skal stå lakeret, og ikke blankskrabet og olieret, som dækket bliver det.

08 juli 2016

Efter jeg fik rettet det opstående af, høvlet i vater og grundet det over, kigget på den stump af det gamle, jeg trods alt fik gemt, at lønningslisten er i eg, ikke lærk, vende det med mester, der nok mente, at et faconskåret emne var nemmere at få på plads, end et dampbøjet, og skulle der være et knæk i skvatbordets facon, kunne listen jo tage det, høvlede jeg nogle af de lærkeplanker op, jeg har indkøbt til dækket.

Hullet for til ruffet og midtskibs til bådens åbne rum.
Det gamle dæk var lagt med høvlede og pløjede brædder, samlet ved not og fer, 30 x 120 mm inkl. not og fer. Fer'en, der på oversiden af planken var kortere, så der dannedes en nåd for kit, giver et stærkt, men endog fleksibelt dæk, hvilket dels har måtte gøre arbejdsgangen nemmere for bådebyggeren, men også indvirket godt i skroget som helhed, hvor princippet allerede er, at fleksibiliteten i klædningen, er skrogets styrke. Og at tage i trælasten og hente gulvbrædder i gran, usorteret, havde sikkert været det nemmeste.

Men af hensyn til fremtidig vedligehold, muligheden for reparation, udskiftning af enkelte dæksplanker, har jeg valgt at lægge et plankedæk ved kalfatring. Alt andet lige, er det nemmere at gå utætheder efter, at skifte rådne planker etc., når der ikke er en fer at tage hensyn til. Og med indkøbte planker på mål, høvlet ned i 30 mm, kunne jeg begynde at finde et forløb i dækket med trækstokke, forsøge at tilnærme mig et symmetrisk hele.

Pahlstøtten fældet ind i en todelt egetræsfisk.
Ved fordækket, hvor pahlstøtten står i center, og midtskibs, hvor mastefisken står i center, og agterdækket, hvor mesanmasten står i center, varierer plankebredderne en smule og trækket syner forskelligt, men det er en vartiation, af en vis ubetydelighed. At finde det rigtige krum i sidedækkene, så plankeenderne fordeler sig symmetrisk overfor hinanden, tværskibs, og så det ikke syner af, at plankerne render ud over skibssiden, som det gør, hvis de lægges ret på center, synes jeg alligevel, at være sluppet nogenlunde fra.

Plankerne er trykket hårdt mod hinanden og spigret med galvaniserede 2,5" spiger, der er undersænkede, så høvlen ikke går i hovederne, når der skal slettes af. Når dækket er pudset over, og blevet olieret, skal kalfatrenådden forsigtigt åbnes med sætjernet, og så skal der slås en tynd bomuldstråd ned mellem plankerne og lukkes med kit. Ved fremtidige utætheder er det nemt at gå kalfatringen efter, fjerne kit og gammel bomuld, sætte en ny tråd og lukke af påny,

Kalfatringen giver en anden styrke end et dæk lagt ved høvlede og pløjede brædder, det giver sig ikke
på sammen måde, men skaber et spænd, idet bomulden vil virke som kiler, der sættes mellem plankerne. Til gengæld er det, at plankerne er tørre og spejlskårede, en væsentlig detalje, da de ikke vil kaste sig, og ved udtørring og opfugtning, trække sig sammen og åbne nådderne, som blokskårne gulvbrædder vil gøre det med tiden. Og her, hvor det lykkedes næsten at undgå marven i træet, vil der heller ikke opstå sprækker ved udtørring under sommerens sol.

03 juli 2016

Dæksplanker og, i forgrunden, halvanden tommes planker til bl.a. skvatbord.
Efter overstået svendeprøve på skolen i Hillerød, har jeg kun få uger tilbage på værftet, og med en ekstra uges sommerferie, prøver jeg at skaffe tid nok til at tage fat på de sidste ting på båden.

Jeg bestilte dækstræ og planker til skvatbordet, til damtragten og fender- og lønningsliste i dansk lærk, en knasttung hybridlærk med kraftige vækstringe, men dæksplankerne kunne jeg få til en rimelig pris, spejlskåret, med rejste årringe.

Normalt blokskæres en stamme, men ved at dreje den, og udskære planker, hvor årringene står op i endetræet, får man en spejlskåret planke. En spejlskåret planke har således en anden overflade, med en anden styrke, og bevægelserne ved udtørring, er væsentligt mindre, idet årringene ikke længere trækker sig sammen på tværs af planken, men kun i højden og over længden. Et vellagret, spejlskåret materiale er et godt udgangspunkt, for at få et tæt dæk.

Forboltet skvatbord om styrbord, agter.
Men inden jeg kan lægge dæk, skal skvatbordet, det opstående, tildannes. Dette består af et lodretstående tommesbrædt på en 9 cm's bredde, der stuvboltes fast langs yderkanten af essingen med galvaniserede rundjern.

Jeg tildanner skvatbordet af tre stykker om bag- og styrbord, da de planker jeg har fået hjem, er så tunge på knaster, at de dele af planken, der skal dampbøjes for og agter, er umulige at få et længere stykke af, knastfrit.

Jeg forsøgte mig først med at dampbøje det agterste stykke i styrbordsside langs inderkanten af essingen. Dette var langt fra optimalt. Det krumme stykke kæntrede over fladen, når jeg spændte det til, og med tilbageslaget efter dampningen, havde jeg ikke løst mit problem, at give planken dens facon, så den fulgte både klædningens form, men også skrogets spring, inden forboltningen.

Men ved at spænde lodretstående klodser i skvatbordets højde fast med tvinger, i fast afstand fra klædningens yderkant på essingen, fik jeg et anlæg for planken, og ved at tvinge den over kanten, ned til essingen, lykkedes det at få skvatbordet forboltet, i den ønskede form. Nu mangler jeg kun at høvle overkanten af det opstående i vater, så lønningslisten får et jævnt og ensartet anlæg, pudse det over og give det grundingsolie, inden jeg kan tage fat på dækket.