30 oktober 2013

Jeg arbejder på ruffet til forlukafet i de her dage. Udover skydekappen, der skal have skiftet et par lister, skal hullerne til de to koøjer i messing spunses; der spunses i styrbord rufkarms øverste hjørne, og langs dækket over hele agterkarmen, hvor der har stået vand, og råd har spredt sig: opefter. Derudover skal der skiftes en liste på ruftaget i styrbord side.

Jeg har savet rent to steder med stiksav, givet Protox i de renskårne kanter og - ved agterkarmen - ned i dæksbjælken. Herefter har jeg udfærdiget to spunser i dansk lærk, noget træ jeg fandt på pladsen - den ene spuns, måtte jeg lime sammen af flere stykker, da rufkarmens tykkelse på 35 mm det sted ikke lod sig gøre, med det træ jeg havde.

Spunserne saves, tilpasses, limes ind med en stærk, 1-komponent polyurethan-lim, Duracol 65, og høvles herefter endeligt til med håndhøvl.





26 oktober 2013

Rejsen til Kolding tog to en halv time, inkl. togskift i Fredericia. På stationen blev jeg hentet af Paul Rasmussen, Dansk Skibstræ, der kørte mig til lagerpladsen ved Skamlingsvejen. Han fremviste forskellige bunker med lærk. Vi gik over bagerst på pladsen til hans mindre stykker krumtvokset eg og bladrede i en stak. Jeg valgte at aftage fem lærketræs planker, savet op i 22 mm's tykkelse med største bredde i den ene ende på 50 cm - mindste på godt 40 - og gennemgående længde stakken ned på 9,5 meter, samt 6 stykker krumtvokset eg, der giver mig de godt 10 spanter og bundstokke som skal skiftes. Med lærketræsplanker af tætvokset og knastfri mellemeruopæisk lærk, savet op af en lagret stamme i april 2012, er det både lagret og tørt, brugsklart og - som sådan - fineste kvalitet. Da bordplankerne, jeg skal skifte, samlet giver 55 løbende meter - med færdighøvlet højde på 16-18 mm og største bredde på 18-20 cm - skulle der her være mere end rigeligt, taget i betragtning af, at hver indkøbt planke i gennemsnit giver sin egen længde gange halvanden i løbende meter klædning, og at lærken kan bruges helt ud til barken. Projektets største afskrivning, økonomisk, siden transporten - men nu er jeg så forhåbentlig også derhenne, materialemæssigt, hvor nogle ekstra kobbersøm - og et par hundrede arbejdstimer - henter ind på afstanden mellem vandspejl og skrog.




23 oktober 2013

Jeg har forsømt båden den sidste uge, arbejdsmæssigt. Der har været nok at se til. Arbejde på værftet - Jens Krogh er oppe - samtaler med Paul Rasmussen i Kolding om lærketræ, på lørdag går turen derned, til Kolding, Dansk Skibstræ, udvælge planker i den tidlige oktober morgen. Jeg besøgte desuden Per Rimmen i Ålborg i dag - udlært bådebygger sidst i 1950'erne - der solgte ud af sit værktøj, og selvom det egentlig bare var kalfatrejern og kølle jeg ville købe, fulgte der så meget mere med. Og så er Svalen tildelt registrering hos Træskibs Sammenslutningen, for at markere dens ejerskifte, og vise, at der igen vil komme liv i det gamle skrog.

Fra øverst til venstre: Skrubhøvl, rundhøvl til rundholter, falshøvl, søm og klinkskiver i kobber, kalfatrekølle og ekstra skaft, sejldugspose til grejer, båndkniv, krumpasser, lod og snor og klods til landingsbredde på klinkbyggede bordplanker for joller og mindre både, spillemand (til nedfældning af oplænger, bundstok og spant i klinkbyg, tofter m.m.), knibtang til kobbersøm, div. kalfatrejern.

14 oktober 2013

FORSTÆVN #2
Jeg brugte det meste af weekenden på at hugge spundingen, grovsave stykket der støder op med køl og stråkøl, og høvle forgyngningen frem. I dag satte jeg den så ind på sin plads. Spundingen, der er lavet efter den gamle, synes at passe rimeligt. Tilbage er at hugge det sidste ud ved den øverste bordplankes afslutning, passe den helt tæt ved køl og dæk, høvle det sidste i facon, save og tilpasse toppen, pudse ned, sætte i lod, støtte af, gøre bjørnen, inden det hele kan forboltes. Herefter skal de gamle bordplanker gås efter for skader fra udtagningen af den gamle stævn, inden de kan spigres til den nye.


06 oktober 2013

Jeg fik tegnet den nye forstævn op efter den gamle, på det krumtvoksede eg jeg fandt her på værftspladsen, savet ud, høvlet inder- og yderside, rettet stykket af og høvlet det ned i tykkelsen: 88 mm. Den gamle forstævn var spunset to steder, både midtfor og fra forgyngningen, opefter, en ny top med mere udfaldende krumning. Oprindelig har drivkvaserne haft en mere indfaldende stævn, og ved opstregningen til den nye, valgte jeg at lade trækstokken gå en smule indefter i toppen. Jeg har - efter anbefaling fra min mester - gjort den kraftigere på indersiden, så der kommer en større karm ved spundingen, med bedre plads til spigerne fra bordplankerne (den gamle var flækket hele vejen ned på indersiden af karmen). Jeg har streget den nye spunding op, og slebet mine stemmejern, så de er klar til det forestående arbejde med at hugge ud.

Her streges spundingen op med trækstok. Ved at opmåle afstanden fra stævnens inderside til spundingens overkant, og afstanden fra spundingens over- til dens yderkant, enkelte steder langs den gamle stævn, kan jeg med trækstokken overføre spundingen, ved at lade den løbe langs disse punkter på den nye stævn. 

De små pinde herover smøres med linolie, inden de kiles i hullerne, hvor de gamle forboltninger til stævn og bjørn gik ned gennem kølen.
Hullerne er boret rene forinden rundpinden kiles ned.
Til hullet i rufkarmens styrbord side (på billedet herunder), som jeg er gået igang med at spunse, måtte jeg fjerne den gamle karmstolpe på indersiden, der viste sig at være ramt af samme råd, der var gået i rufkarmen. Derfor har jeg gjort en ny pind i eg, til udskiftning af den gamle, nu der alligevel skulle spunses.