24 september 2015

20 september 2015

HEROVER: Agterste planke i 6. rang om styrbord, er her sat an med en enkel tvinge. Den overlapper planken foran, men er alligevel ikke trukket længere fremefter, end at den - når den tvinges op mod agterstævnen - lander an på denne. Jeg eksperimenterer her med at dampe planken på stedet. Et stykke dampspærrer plast er viklet om planken, sat med gaffa-tape, og min gryde med en 3-4 liter vand i, er sat til at koge, slangen fra låget er ført ind for enden af plastposen.
HEROVER: Der er begyndt at komme damp på, efter 10 minutters opkog. Plastikken bliver væsentligt blødere, efterhånden som minutterne går, men den holder fint på dampen, der hurtigt samler sig om planken - der dannes dog en masse kondens på indersiden af plasten, som jævnligt må hældes fra, for ikke at tynge planken ned.
HEROVER: Efter en god halv times tid, begynder jeg at tvinge planken ind. Fordelen er, at jeg ikke behøver at lukke for dampen her, da jeg kan tvinge planken helt ind på plads - selve plastfolien er kun 2 mm tyk. Herefter kan jeg slukke for dampen, og lade planken sidde og køle af. Om metoden er lige så succesfuld som den er effektiv, vil vise sig, når jeg tager den af for at give den sin endelige tilpasning.

17 september 2015

Jeg har de sidste to uger arbejdet med udskiftningen af damskotterne.

De er som bundstokke og spant gjort i 2" egetømmer, men da det er tværgående skotter, er de gjort af tilnærmelsesvist rette emner.

Dammen er opdelt i to rum - om dette er almindelig skik, ved jeg ikke - men jeg forestiller mig, at der kan have været et rum til skidtfisk, bifangst, og et rum til den regulære fangst, at det fx også er et skøn gjort af bådebyggeren vedr. konstruktionen.

At der er to skotter, en bundstok, og så et skot, da båden er bygget med spant og bundstok forskudt, et kantspant for og agter, altså 11 spanter, med 6 bundstokke og 3 skotter fordelt mellem hverandre.

En opmåling af rummet og en smule regning med Simpsons-model, afveg ikke meget fra hvad der stod indhugget i karmen over damkistens tragt "2 : 47/100 tons" - et rummål (brutto-tonnage), der angiver dammens kapacitet, den mængde vand, dammen rummer. Samme mængde vand, fungerer også som ballast. 2 og knap et halvt ton.

At bevare dammen, og dermed reetablere skotterne, ikke kun som et styrkegivende element, men også som egentlige, vandtætte skotter, er afgørende for mig. Og selvom jeg har talt med flere, der har sejlet med dam, som har sløjfet deres, har jeg også talt med andre, der kun har kunne se fornuften i, at lade dammen blive. En skibsingeniør, der mente, at det som ballast, kunne være afgørende. En faglærer, der talte for de styrkegivende fordele, ved det, at båden stod i forbindelse, med det omgivende hav.

At det, der for fiskeren har været en selvfølge, at fisken kun er frisk, så længe den svømmer i havet, og for bådebyggeren en udfordring, at mødet mellem det, der er form (båden) og det, der er indhold (formålet, erhvervet), gennem erfaring og tradition, behov og formål, lader sig omdanne til så sindrig en konstruktion, hvor bådens egen sødygtighed, er lig med dens duelighed for en given livsform, fiskerens, og at dette så også er et dynamisk forhold, som fx ved krængning under sejlads, hvor dammens rum gøres mindre, da dammens overflade selvfølgelig altid er lig vandspejlets.

Båden fortrænger vand, dammen rummer en given mængde. Lastes dammen, til alt vand fra denne er fortrængt, udgør selve lasten i dammens rum, bådens ballast.

01 september 2015

I løbet af august måned lykkedes det mig at færdiggøre arbejdet med de seks bundstokke, der forbinder halvdelen af klædningen med kølen.

Tre i forlukafet foran for dammen, én i dammen, som hermed er reetableret, da den var udtaget, for at gøre plads til den svære kiste til sænkesværdet, som jeg fjernede, og to henne agter - den agterste endnu en reetablering, da denne var udtaget, for at stævnrøret til motorens skrue, kunne gå ud gennem agterstævnen.

Alle bundstokkene rækker over fem planker, med undtagelse af den forreste, hvortil jeg ikke havde et stykke tømmer, der kunne nå så langt. Nummer to, agten fra, er endvidere gjort af et 1,5" ege-stykke, hvor de resterende er gjort i nedhøvlet 2", som de oprindelige, atter fordi jeg ikke havde et tømmer, til lige netop det emne; at bruge et andet stykke, ville være spild, da der bliver rigeligt brug for facongroede emner, til de 26 spanter, i 2" som kan give de enkelte emner, med netop den facon.

Bundstokkene fik koldpresset linolie efter de alle var tildannede, så forboltede og fæstnede jeg dem ad én gang, efter de havde fået et godt lag trætjære på fladerne, der ligger an mod klædningen.

Bundstokkene blev skruet med NKT's multi+, syrefaste A4, rustfri skruer, som bordgangene bliver det til stævnene. Dels er det nemmere at skrue end at spigre, når jeg skal klare opgaven ene mand, bundstokken fjedre ikke for hvert slag uden modhold, og skruen sikrer, at klædning og bundstok trækkes sammen. Ydermere har de rustfri, syrefaste skruer en længere levetid i det hårdføre miljø og materiale.

Jeg forboltede med stuvbolte til kølen, som de oprindelige bundstokke var det. 12mm rundjern savet på længde til det 11,5 mm borede hul, rundet i spidsen som vist her til venstre, dyppet i linolie og drevet gennem bundstokken og ned i kølen, forsænket med porehammeren.

Skruerne bliver ikke synlige, da de kittes til, hvorimod stuvboltene er det, når bundbrædderne løftes bort, at der ikke sidder en møtrik eller et bræddebolthoved. Også dét spiller ind, når jeg vælger en løsning, afvejningen mellem det traditionsbundne og historiske, overfor det fornuftige og rationelle, det æstetisk korrekte, det pragmatisk dueligste.

Efterfølgende har jeg gjort den forreste planke i 6. rang. Om bagbord, som jeg ved egen fejl begyndte med, trak, som den gjorde i 3. rang, ikke som ønsket.

På billedet her til højre, anes det hvorledes 4. rang mellem de to bundstokke er væsentligt bredere, mere ujævn i trækket, modstillet styrbords ligedan. Samme gør sig så gældende i 6. rang, hvilket også fremgår af billederne her.

Det drejer sig om en enkelt centimeter, og - heldigvis - er det placeret i dammen, der dækkes af dennes dørk, og under vandlinjen - den mindre fejl i planketrækket, bliver altså heller ikke synlig i fribordet, over vandlinjen.

Om styrbord lykkedes det mig at gøre den forreste planke i 6. rang, så den passerer dammen, og først støder ved den første af de agterste bundstokke. I bagbord måtte jeg gøre et ekstra stød forefter.

I 5. rang har jeg også måtte lave et stød mere, end i de foregående 4. rang. Disse stød falder endvidere som de første ikke på et spant, og skal altså dækkes af butlasker; korte, overlappende stykker, der nittes  tæt over stødet, så dette bliver tæt.

Jeg venter med at færdiggøre 6. rang. I stedet færdiggør jeg arbejdet med bundens bærende konstruktion, og har derfor udtaget de gamle damskotter.

Fuldstændig udtørrede og møre, gav de hurtigt efter. To af boltene må kappes og forsænkes i kølen, da de er for fastgroede og klejne i godset, til at boltoptrækkeren kunne få fat.

Adkomsten er nemmere nu, mens klædningen ikke er færdig, og da de netop går til og med 6. rang, er det oplagt at tage fat på denne opgave, frem for at døje med de krumme planker henne agter...