26 august 2013

Jeg har nu eksperimenteret mere med brun sæbe og husholdningsfilm, og må erkende, at metoden er omstændelig og tidskrævende, og derfor også skånsom, men - overordnet - syntes at være langtfra effektiv nok. I fribordet og på ruffet kunne det påsmurte lag ikke engang fjerne det yderste lag maling. Et enkelt sted syntes det dog at have sin effekt, men det krævede så også et 0.5-1 cm tykt lag sæbe over hele fladen. Jeg har derfor brugt weekenden, og de sidste aftener, på at fjerne de yderste to-tre lag maling hele fribordet rundt med brænder og spartel, og afvasket skydekappen og ruffet for den opløste maling og sæbe. Den næste tid fortsætter arbejdet indenbords med afbrænding af maling, der hvor skroget ikke er givet tjære.

Fribordet efter afbrænding af maling. Øverst i billedet det blottede lærketræ, og herunder de uundgåelige rester. Der er sine steder, hvor klædningen har været skiftet, kun 2 lag maling. En primer el. grundingsfarve (matgrå) inderst, og en alkydmaling i hvid yderst. Andre steder er der 3 lag, der hvor klædningen er af ældre dato. En hvid, så en grundingsfarve, en hårdere hvid, der ved afbrændingen krakelere. Dette tyder på, at det inderste lag - den hårde, hvide farve - er resterne af en oprindelig, olie-baseret maling, der modsat alkydmalingen, ikke går af ved varmebehandlingen i store, sammenhængende flager, men skrabes af i mindre, tætsiddende stykker.
Fribordet efter afbrændingen af maling.
Her ses hvordan det inderste lag hvide overlappes på ydersiden af en grå grunder, hvorpå et tykkere lag alkydmaling har været påført. 
Brænderen og spartlen, klar til at fjerne mere maling indenbords. Krystalsæben er ikke helt kasseret, men vil blive testet ved forskellige lagtykkelser, der hvor malingsresterne fra afbrændingen er mest markante. Ideen med at komme i bund skyldes ønsket om at kunne afvaske og grunde med linolie inden bemaling med linoliemaling, da det vil give bedre vedhæftning, og sandsynligvis også bedre konditioner for det gamle træs fremtid. Linolie udvider sig op til 20% efter overflade udtørring og efterfølgende indtrængen i træet, og dette kan (måske) være medvirkende til at de gamle bord i klædningen atter vil lade sig tætne. Desuden er dette led i processen, at fjerne så meget som mulig af den gamle maling, med til at blotlægge og anskueliggøre, hvilke dele af klædningen, og tilhørende klinker, der - grundet råd, vindsprækker og tæring - skal skiftes.

11 august 2013

I dag fjernede jeg forstævnen, borede spirhovederne ud, løftede forsigtigt bordplankerne ned langs stævnen fri af denne, satte et koben under bjørnen indenbords, der flækkede midtover, tæret af råd, fuldstændig udtørret. Herefter kunne jeg løfte stævnen fri, uden at gøre al for stor skade. Desuden har jeg smurt ruffet og skydekappen ind i brun sæbe og viklet husholdningsfilm omkring, efter at have fjernet det yderste lag maling, for at se, om jeg ikke kan komme helt i bund. Jeg har fjernet mastefødderne for og agter, og løftet pahlstøtten af.

Udtaget forstævn. Oprindelig gjort i ét stykke, senere er der spunset en ny top i og et længere stykke fra der hvor forgyngningen starter. 
Bordplankerne langs den udtagede forstævn.
Den tærede, indtørrede bjørn, der flækkede langs forboltningen.
Ruffet smurt med brun sæbe og indpakket i husholdningsfilm. Om en lille uges tid skulle den basiske sæbe gerne have opløst malingsresterne, så de er til at skrabe af. Efterfølgende vaskes ned med en blanding af vand og eddikesyre for at neutralisere processen.
Skydekappen, mastefoden til stormasten, der er tæret en smule i bunden, og pahlstøtten, der er flækket op langs bagbord side under indtørringen de sidste mange år.

06 august 2013

I de sidste par dage har jeg fjernet ror-beslaget ved hælen, afmonteret skrue og aksel og fjernet motorfundamentet indenbords. Da båden oprindelig blev bygget uden motor, skønt den næppe sejlede i ti år uden, restaurere jeg den som sådan: uden motor. Jeg fjernede også et nyere stævnbeslag gjort i rustfrit stål, samt to lister af metal i både styr- og bagbord side, også af nyere dato, fastgjort i fenderlisterne. Jeg har støvsuget skroget indenbords, fjernet det sidste skidt. Desuden, en forglemmelse: da jeg i juni var på Ærø for at klargøre båden til afgang mod Hobro, besøgte jeg ved samme lejlighed Kresten Hansen Rasmussens nevø, Helge Andersen, der i telefonen havde fortalt mig, at han havde fundet hans onkels gamle tør-kompas, som jeg gerne måtte få, et hans onkel havde brugt, når han fiskede fra båden i tåge og dårligt sigte. Magnetismen er stærkt svindende, men jeg er sikker på, det er noget en stangmagnet kan klare, efter stålbørsten har været ved det gamle jern -

02 august 2013

Tilbage efter 3 ugers ferie, og den første uge inde i virket på værftet, har jeg planer om at genoptage arbejdet med båden i weekenden og de kommende uger, fjerne de sidste metaldele, påbegynde arbejdet med at fjerne maling fra bordplankerne og ruffet. I min ferie besøgte jeg min mormor og morfar i Ommel, og efter aftensmaden gik vi til Strandbyen, hvor min mormor udpegede det hus, hvor én af de tidligere ejere af "Svalen" boede, et hus helt nær ved Strandbyen havn. Den havn, hvor jeg båden forhåbentlig en dag skal have hjemhavn i igen.
Strandbyvejen 26b hvor Kresten Hansen Rasmussen, ejer af "Svalen" i 22 år, boede.
Strandbyen set fra Strandbyvejen med Halmø svagt i baggrunden.
Tørring af garn og ruser. Skure til fiskeredskaber og værktøj.
Strandbyen havn. Etableret som havn i midten af halvfjedserne ved foreningen "Strandbyen havne- og broforening". Oprindelig først nogle pæle, senere en bro, Halmøbroen, så to moler og endelig en egentlig havn med slæbested, havnebassin, bådpladser langs siderne og gravko til uddybning af havnemundingen, der tilsander jævnligt når der er kraftig vind fra øst. Her har "Svalen" været hjemmehørende af flere omgange.