01 september 2015

I løbet af august måned lykkedes det mig at færdiggøre arbejdet med de seks bundstokke, der forbinder halvdelen af klædningen med kølen.

Tre i forlukafet foran for dammen, én i dammen, som hermed er reetableret, da den var udtaget, for at gøre plads til den svære kiste til sænkesværdet, som jeg fjernede, og to henne agter - den agterste endnu en reetablering, da denne var udtaget, for at stævnrøret til motorens skrue, kunne gå ud gennem agterstævnen.

Alle bundstokkene rækker over fem planker, med undtagelse af den forreste, hvortil jeg ikke havde et stykke tømmer, der kunne nå så langt. Nummer to, agten fra, er endvidere gjort af et 1,5" ege-stykke, hvor de resterende er gjort i nedhøvlet 2", som de oprindelige, atter fordi jeg ikke havde et tømmer, til lige netop det emne; at bruge et andet stykke, ville være spild, da der bliver rigeligt brug for facongroede emner, til de 26 spanter, i 2" som kan give de enkelte emner, med netop den facon.

Bundstokkene fik koldpresset linolie efter de alle var tildannede, så forboltede og fæstnede jeg dem ad én gang, efter de havde fået et godt lag trætjære på fladerne, der ligger an mod klædningen.

Bundstokkene blev skruet med NKT's multi+, syrefaste A4, rustfri skruer, som bordgangene bliver det til stævnene. Dels er det nemmere at skrue end at spigre, når jeg skal klare opgaven ene mand, bundstokken fjedre ikke for hvert slag uden modhold, og skruen sikrer, at klædning og bundstok trækkes sammen. Ydermere har de rustfri, syrefaste skruer en længere levetid i det hårdføre miljø og materiale.

Jeg forboltede med stuvbolte til kølen, som de oprindelige bundstokke var det. 12mm rundjern savet på længde til det 11,5 mm borede hul, rundet i spidsen som vist her til venstre, dyppet i linolie og drevet gennem bundstokken og ned i kølen, forsænket med porehammeren.

Skruerne bliver ikke synlige, da de kittes til, hvorimod stuvboltene er det, når bundbrædderne løftes bort, at der ikke sidder en møtrik eller et bræddebolthoved. Også dét spiller ind, når jeg vælger en løsning, afvejningen mellem det traditionsbundne og historiske, overfor det fornuftige og rationelle, det æstetisk korrekte, det pragmatisk dueligste.

Efterfølgende har jeg gjort den forreste planke i 6. rang. Om bagbord, som jeg ved egen fejl begyndte med, trak, som den gjorde i 3. rang, ikke som ønsket.

På billedet her til højre, anes det hvorledes 4. rang mellem de to bundstokke er væsentligt bredere, mere ujævn i trækket, modstillet styrbords ligedan. Samme gør sig så gældende i 6. rang, hvilket også fremgår af billederne her.

Det drejer sig om en enkelt centimeter, og - heldigvis - er det placeret i dammen, der dækkes af dennes dørk, og under vandlinjen - den mindre fejl i planketrækket, bliver altså heller ikke synlig i fribordet, over vandlinjen.

Om styrbord lykkedes det mig at gøre den forreste planke i 6. rang, så den passerer dammen, og først støder ved den første af de agterste bundstokke. I bagbord måtte jeg gøre et ekstra stød forefter.

I 5. rang har jeg også måtte lave et stød mere, end i de foregående 4. rang. Disse stød falder endvidere som de første ikke på et spant, og skal altså dækkes af butlasker; korte, overlappende stykker, der nittes  tæt over stødet, så dette bliver tæt.

Jeg venter med at færdiggøre 6. rang. I stedet færdiggør jeg arbejdet med bundens bærende konstruktion, og har derfor udtaget de gamle damskotter.

Fuldstændig udtørrede og møre, gav de hurtigt efter. To af boltene må kappes og forsænkes i kølen, da de er for fastgroede og klejne i godset, til at boltoptrækkeren kunne få fat.

Adkomsten er nemmere nu, mens klædningen ikke er færdig, og da de netop går til og med 6. rang, er det oplagt at tage fat på denne opgave, frem for at døje med de krumme planker henne agter...

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar