04 juli 2013

Jeg fik trukket båden ind på sin plads med et kædetakkel og nogle strør underneden kølen, skubbet den ret med kaffemøller på stævnene, og her - efter weekenden - har jeg de sidste par eftermiddage klodset den op, stivet skroget af med paller og dæk i siderne. Det er mere skånsomt end de fyrretræsbukke jeg satte under den for en lille uges tid siden. Det øverste lag jord er det rene støv for vinden, og allerede nu drømmer jeg om at rive det op til august og plante græs (duggen i sommermånederne vil afgive fugt til bordene), eller helt fjerne det øverste lag jord, lægge fugtede lærredssække i bunden af båden fx.

Med kædetakkel og slæng slæbes Svalen på plads under halvtaget.
Agterstævnen løftes med en nedgravet donkraft. 
Forstævnen løftes med kaffemøller og fastgjorte lægter. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar