Opstreget agterstævn på egetømmer til savning ved båndsav.
Afskæret, den rest der ikke giver stævnen, kan muligvis give knæet. 

Det udsavede stykke, afrettet og høvlet på tykkelse. Top og bund er endnu ikke savet til. Bunden gøres, når tilpasningen til kølen finder sted, og toppen, når stævnen er fikseret af klædningen.

Tømmeret, som havde svirpet til at give agterstævnen, var flækket op i bunden. Jeg har renset flækken op med min finersavs klinge, og efter ophøvling af agterstævnens sider, har jeg givet linolie hele vejen rundt, så træet ikke arbejder så meget. Når olien er trængt ned og tørret ud, skal der gøres kiler af eg, som jeg limer ind i flækkerne og fylder efter med epoxy. Det burde - hvis limningen ellers lykkes - give den nødvendige styrke tilbage til agterstævnens bund, som flækken svækker, da den netop er der, hvor spundingen skal hugges ud og planketrækket fæstnes. At flækken skulle arbejde yderligere er usandsynligt, da træet er udsavet af lagret stamme og har ligget, pindet op under overdække, i tre-fire år. Faren ved udfyldning af sprækker er netop, at når træet arbejder, vokser flækken, idet træet trækker sig sammen ved udtørring. Med så tørt træ, som der arbejdes i her, burde yderligere udtørring ikke kunne ske. Ved opfugtning af agterstævnen ved søsætning, vil kilen, der også gøres i lagret eg, følge med resten af tømmeret, og således bevare limningen. Hvis den lykkes.