02 december 2013

Linolien tørrede op, posten kom med mit "West System" epoxy-kit, "resin #105" og en hurtig hærder, "#205", så jeg omsider kunne lime kilerne i agterstævnens flækker. Kilerne er gjort af tørret eg, så de går stramt i flækkerne, så de udfylder disse mest muligt. Luften om kilerne fylder jeg efter med det opblandede produkt. Jeg har sat agterstævnen ved oliefyret i frokostbygningen, så limningen har optimale forhold, mens den hærder (ca. 20 grader). Imorgen kan jeg høvle ned, og fylde efter i evt. lufthuller med mere epoxy, inden stævnen er klar til videre forarbejdning: opstregning af spunding og forgyngning, udhugning af disse, samt endelig tilpasning ved knæ, køl og klædning.




Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar