Spundingen opstreget. Jeg overfører målene fra den gamle agterstævn med 20 cm's interval, bruger en stikpasser til at finde spundingens bredde, måler ind fra stævnens inderside, sætter punkterne af, stikker med passeren yderkarmen af ved samme interval, sætter søm i punkterne og bruger en trækstok, til jeg synes trækket er jævnt, måler efter på den gamle stævn hvor muligt, og tjekker, at det ikke kun er trækket der synes jævnt med agterstævnens inderkant, men også at målene stemmer overens plus/minus en mm eller to. Så streger jeg op. Herefter bruger jeg min vinkel, stikker i spundingens bund og måler ind med tommelstokken. Ved udhugningen er opstregningen af spundingens bund en virkelig god ledetråd at have med, og da plankerne lander an med forskellige vinkler, spundingen igennem, men altid retvinklet på spundingens yderkarm, er opstregningen af bunden en god markør at følge ved udhugningen. 

Ved udhugningen bruger jeg en lille ko, en klods, der har samme højde som plankerne, der skal lande an i spundingen. På den måde sikrer jeg, dels ved hjælp af den opstregede bund i spundingen som sigtepunkt, at jeg hverken hugger for dybt eller skævt ifh. til plankens højde og den vinkel, trækket i plankeforløbet følger. At udhugge spundingen korrekt, er altafgørende senere i processen, når plankerne skal skiftes, og faconen skal forløbe uændret i det, som ikke skal skiftes, såvel som i det der skiftes. At trækket forbliver symmetrisk og jævnt.

Den udhuggede spunding i hvad der er agterstævnens styrbordsside. Jeg har savet agterstævnen til i top såvel som i bunden. I toppen står endnu 5 cm tilbage, da det altid er godt, at have noget at give af ved tilpasningen. Da jeg ikke ønsker nogen indenbordsmotor i båden, skal der ikke bores ud til stævnrør i den nye agterstævn, som der er i den gamle. Det bevarer styrken i agterstævnen, og mindsker vægten og belastningen af samlingerne om agter i båden. Herfra mangler jeg at gøre forgyngningen og knæet, inden det hele kan samles med kølen og plankerne i det gamle skrog.