14 august 2014

(OPDATERET: 15/08 & 18/08, 2014)

Ugentligt får kølen rå linolie. Jeg giver den på undersiden ved stævnene, hvor jeg har fjernet noget af stråkølen for at kunne forbolte bjørn og knæ. Jeg giver den langs med de renskrabede sider og i spundingen. Jeg giver den på oversiden mellem spant og damskot.

Når jeg starter i den ene ende og når til den anden, har træet suget det op, jeg smurte på ved begyndelsen. Når jeg har nået den ene ende, kan jeg allerede give kølens overside påny. Når jeg er fremme hvor jeg startede, og har været hele kølen rundt, dens overside gange to, er der allerede flere, tørre pletter mellem de af linolien våde. Umættelige eg!

Og samme gælder så for tjæreolien, kølen er (fortsat) umættelig. Skønt den rå linolie ikke alle steder var hærdet op, tillod jeg mig at smøre både stævne (som har fået to gange!) og køl ind i den tjæreolie, som jeg anskaffede mig hos Tibberup Høkeren, der består af lige dele linoliefernis, vegetabilsk terpentin og svensk, dalbrændt stubtjære.

Linoliefernis skulle være godt som forsegling af den allerede givne linolie, så denne ikke tørrer yderligere op i den gamle køl, og tjæren, en diffusionsåben imprægnering. Den svækkelse, som der er mange meninger om, at den vegetabilske terpentin skulle have på den rå linolies arbejde i træet, burde være begrænset ved brugen af fernis og tjære i den endelige oliering.

Indtil nu har arbejdet efterladt et flot resultat med en "glat", nærmest lakeret overflade, som endnu har været modtagelig - skønt stævnene efterhånden er ganske mættede - for mere rå linolie.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar