20 juli 2016

Christopher, der er udlært samtidig med mig, fra Han Herred Havbåde, har været forbi igår og idag og hjulpet til, gennemgået de sidste opgaver, hvad der i det, at gøre, og så kastede han sig over damtragten, efter en længere snak om stråkølen.

Skulle der skæres slids til sænkesværd og bestilles en plade hos den lokale smed, eller laves "norsk" stråkøl, med væsentlig bredde forneden, for at snyde vandet, til at løbe tilbage langs skroget, istedetfor under stråkølen selv. Som med flyvingernes spids. At fange luften på vingen. Problemet vil helt klart være, at der på kryds opstår afdrift for sejl. Og med så fyldigt et forskrog, vil søerne også bremse hele fremdriften mærkbart. Men min bekymring over at svække kølen, får mig til at lade sænkesværdet blive ved overvejelserne, foreløbig.

Christopher lavede damtragten med løs fer og et skot midt for, så der kom et større og mindre stuverum, nu dammen ikke skal genetableres. Lågene blev gjort af rester af de høvlede og pløjede brædder til skottene. Og så kastede jeg mig over kalfatringen af dækket, at slå en tynd bomuldstråd ned mellem dæksplankerne, der senere skal lukkes med kit, efter at have tildannet træ til fenderlisten, så den kan monteres, når røstjernene er kommet på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar