17 august 2016

Efter jeg fik færdiggjort roret, klodsede jeg båden op. To klodslag i hver side henne om midten, ved det forreste og agterste damskot, sat skråt an mod bunden med et bildæk imellem. Jeg hævede båden først agter, så for, fjernede klodslaget under kølen, og lod båden sænke af.

Om der skulle laves stråkøl og hvor meget og hvordan, havde været til diskussion, og jeg havde besluttet mig til at lave 8 cm stråkøl af lærk, godt 4 cm bredere end selve kølen, og ved at skære to planker, spigre den ene til kølen, og den anden til den første planke, med forskellig bredde, kunne jeg høvle dem sammen, så stråkølen fik en anelse facon op mod den gamle køl.

I teorien burde det afhjælpe afdriften, idet at stråkølen, ved bådens fremdrift gennem vandet, fanger det, så vandet ikke suser ind under kølen, men glider langs skroget, Om det virker, må tiden vise.

Herefter slog jeg spundingen og stødene med bomuld. Under vandlinjen gav jeg Wolfs skibskit, en spartelmasse funderet i trætjære, og over vandlinjen, linoliekit.

Jeg bundsmurte med Hempel Classic, fjernede pressenningen, midterstolpen til halvtaget, og ryddede op under båden. Og så kom dagen.

Mandag klokken tre var båden firet ned, og med en palleløfter på stråkølen ude for og nogle ruller henne agter, med hjælp fra min familie, blev båden rullet ud fra halvtaget, så kranen kunne løfte den op på sit lad, bakke hen til beddingsgraven, og sætte den i vandet. Da den ramte vandspejlet, piblede det stille ind mellem bordene, og 8 timer senere, var båden halvt fyldt med vand. Da jeg pumpede den helt tør i tirsdags, var den ved at være tætnet, nogle enkelte stød giver stadig vand, men landingerne har sat sig, så nu får den lov at gå ned igen, efter jeg ballastede den en smule ned henne agter. Det tunge ruf ude for, tynger nemlig skroget ned og løfter røven, det fyldige forskrog tynger båden yderligere ned, efterhånden som det fyldes med vand.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar