12 august 2017

For fulde sejl til International Knot & Small Boats Festival
Båden stod på land i vinters bag nogle levende hegn ved Strandbyen havn, dækket over med presenning forbundet under kølen ved gamle cykelslanger, med masten henover båden for at give overdækningen et fald.

I påsken tog jeg overdækningen af, vaskede båden ned, gav dækket olie, og malede såvel fribord som opstående over en enkelt gang, fenderlisten og ruftaget et lag marstalgrøn. Jeg kørte lønningslisten over to gange med en klud dyppet i linoliefernis, og mættede pahlstøttens top på ny. Indvendig fik dørken og alt træværk, der er udsat for solen, et lag trætjære, og når båden er kommet på land, vil jeg på ny give det indvendige tjære, efter båden er vasket ned. Ligeledes arbejder jeg på, at finde et sted hvor båden kan stå indenfor næste vinter.

Jeg havde planer om at fjerne al lak fra masterne og gøre nye vanter og stag til sæsonen, men det endte med, at jeg hellere ville ud og sejle med den gamle rig, for at få dannet mig et fuldstændigt overblik over hvor der skal sættes ind, når riggen skal fornyes.

For at vise båden frem, har jeg i år deltaget ved tre forskellige stævner. Første stævne var arrangeret af Det Gamle Værft i Ærøskøbing, og løb af stablen i weekenden d. 14.-16. juli. International Knot & Small Boats Festival var et fint arrangement med rebknyttere fra hele Europa, og kapsejlads for sprydsstageriggede både, hvor der i den lette vind var mulighed for at vise SVALEN frem med fuld sejlføring.

I uge 30 deltog jeg ved kapsejladsen Øhavet Rundt, der sluttede ved træskibsbroen i Svendborg, hvor Fyn Rundt anløb havnen samme dag. Weekenden efter, den første weekend i august, deltog jeg ved det årlige træf mellem danske og tyske drivkvaser på Fejø, der er arrangeret af Fejø drivkvaselaug. Her deltog yderligere to danske kvaser. Den Fejøbyggede CONCORDIA af Udby Vig og den i Kalvehave byggede KAREN af Bogø. Alle tre var flotte arrangementer, hvor der var rig mulighed for at vise båden frem, deltage i kapsejladser, og møde ligesindede entusiaster, udveksle erfaringer og blive klogere på SVALENS egenskaber, og hvor, der skal sættes ind, for at optimere såvel rig som aptering.

På vej Øhavet Rundt for en agten for tværs
Der er to større indgreb der bliver nødvendige at arbejde på, for at tilføre båden de sejlegenskaber, dets skarpe, for drivkvaserne, forholdsvis slanke skrog burde kunne yde. Dels er SVALENS sejl, de 40 år gamle bomuldssejl, som fulgte med båden, fuldstændig udtjente, så der skal gøres nye, hvilket er et projekt jeg vil følge op på her, når jeg har taget mål, og får gang i arbejdet på en helt ny sejltegning. Og dels skal der laves et sænkesværd.

Normalt byggedes drivkvaserne på en flad plankekøl, der midtskibs var væsentligt bredere end ved stævnene, så der var plads til en slids for et kraftigt sænkesværd i sammenboltet eg, formet som en kvartcirkel, og monteret i en sværdkiste i dammen. SVALEN er bygget i en overgangsfase, hvor motoriseringen af fartøjerne og vodfiskeriet har gjort, at sejlegenskaberne, der med et sænkesværd hjælper enormt på afdriften, ikke har været af samme nødvendighed som tidligere. Derfor er SVALEN bygget på plankekøl, men uden at der har været gjort plads til en slids midtskibs. Da den gamle køl, der i år fylder 95, ikke blev udskiftet under restaureringen, og for ikke at skæmme indtrykket af båden, ved at lave et sænkesværd der - som de originale sænkesværd - stikker op gennem en slids i damtragten, når det er hævet, arbejder jeg med følgende ide:
Skitse til sænkesværd

Selve sværd og sværdkiste fremstilles i stål. For at få et sværd med en god længde, skal sværdkisten laves i damtragtens fulde længde. Dette giver et sværd, der når det er sænket ned, øger bådens dybgang med en meter. Ved at lave selve sværdet efter et moderne snit, som det kendes fra joller som piratjollen og 505'eren, kan både sværd og sværdkiste forblive skjult under damtragtens låg, således at bådens autentiske, historiske udseende ikke skæmmes - hvilket gennemgående er det kompromis, jeg har arbejdet ud fra. At gøre båden brugbar til lystsejlads, uden at svække dens historiske fortælleværdi.

For at styrke kølen, uden at svække den originale af træ når der skæres en slids til sværdet, vil jeg montere enten en U-bjælke eller et stykke fladjern fra for til agter, med en slids der svarer til sværdets tykkelse plus en smule frigang. På den måde vil det sidevejrs pres der kommer, fordele sig ud i sværdkisten og jernet, uden at belaste trækølen, hvor sværdet får fuldstændig frigang igennem. Selve sværdkisten skal så forboltes ovenpå trækølen til jernet under, og sidevejrs forboltes til damskotterne, hvoraf det midterste vil blive skåret over, for at give plads til sværdkisten. Når jernbjælke og kiste forbindes med damskotterne, vil det ikke svække konstruktionen unødigt.

På billedet er den umiddelbare skitse af sværdet vist, med trækket til at hæve og sænke det forefter, samt svingpunktet, hvorom det hæves og sænkes. Såvel sværd som jernbælke vil desuden flytte ballasten ned hvor den retmæssigt hører til, således at jeg formentlig vil kunne tage de sidste brosten ud af båden. Allerede ved sejladserne i sommers erfarede jeg, at båden var ballastet alt for hårdt ned, og ved at fjerne over halvdelen af de 5-600 kg, øgedes farten i let vejr væsentligt, samt gav den en mere blød og livlig bevægelse i bølgerne.

Så med håb om at få mere aktivitet på bloggen her, efter knap et års stilstand, vil jeg for fremtiden opdatere løbende om de ovennævnte projekter og det vedligehold der forestår, når sejlsæsonen er endeligt ovre.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar