Jeg vil vove at stikke min hånd i en hvepserede. Kalfatre en klinkbygget båd? Der findes utrolig mange eksempler på tætning af en klinkbygget båd, både ved nybyg, restaurering og reparation, lige fra amatøren der sprøjter Sikaflex eller Tech9 hvor det er utæt, til den eksperimental arkæologiske bådebygger, der væder en spundet tråd af uld i hestemankefedt, og lægger den i en med økse hugget nåd i landingen smurt med tjære inden klinkning.

Udgangspunktet for klinkbygning, hvor plankerne ligger udenpå hinanden, er at sammenhøvlingen af landingerne (overlappet mellem bordgangene) skal tætne, når træet vokser ved opfugtning. Den form for præcision, med så skiftende smig, idet bordgangene typisk vrider meget forskelligt i faconen, findes selvfølgelig. Men den form for akkuratesse kræver for det første enten et naturligt talent eller en rutine, som i dag er nærmest umulig at opnå, da INGEN har brug for en klinkbygget båd af nød.

Da jeg startede restaureringen af drivkvasen, var jeg mere end lykkelig hvis jeg kunne få plankerne til at lukke på indersiden, og den har altid været utæt ved søsætning, men sidst på sæsonen er den efterhånden blevet sejlet tæt. Nu hvor den har stået i et isoleret værksted, er den tørret mere ud end nogensinde. Og landingerne er udvendig meget åbne. 

I begyndelsen snød min stolthed mig. Håndværket, og dermed akkuratessen, skulle være i orden. En lille smule klogere; og med en mere pragmatisk indstilling, sleb jeg en bøjet fladfil så den kunne bruges til at kratte en lille, ensartet nåd i samtlige landinger for og agten og i bordgangene over dammen. 

Ved at dele noget bomuldstråd, som jeg havde liggende i en pose, i nogle meget små tråde, kunne jeg med pizzahjulet (det gik slet ikke med det bomuldsgarn, jeg havde købt og spundet til snor selv, overhovedet) rulle bomuld i hele undervandsskroget, som vist på billedet herover. Bagefter kunne jeg helt forsigtigt sætte det med et sætjern (skarpt kalfatrejern), og så er det klar til at blive fuget med tagtæt, et elastisk bitumen-produkt.

Jeg vil tro det gør en enorm forskel, når båden bliver søsat. Men der vil vise sig på onsdag, hvor den skal i vandet. 

Skrue- og bolthuller har jeg forseglet med cement iblandet vandglas, så cementen er vandtæt. Den tjærekit jeg før brugte med succes, var et værre svineri at arbejde med modsat cementen her. Jeg er spændt på om cementen så også er nemmere at få ud, den dag det bliver nødvendigt igen.