08 september 2013

AT FJERNE MALING #2
Jeg brænder fortsat maling af, denne gang indenbords. Jeg har læst mig til og hørt fra andre, at det ikke anbefales, det er ikke ønskeligt, at brænde maling af gammelt træ. Dels svækkes overfladestrukturen i træet, spånerne slipper lettere ved afskrabningen, olier og harpiks i knaster koger op og deres styrke svækkes, dels er risikoen for at sætte ild til det udtørrede træ, eller på anden måde lave varmeskader, utrolig stor. Jeg brænder derfor nænsomt og hurtigt de yderste lag af, og prøver så fortsat, med et noget tykkere lag, at fjerne de sidste helligdage med brun sæbe. Ved påføring af ny oliemaling, hvor der ikke tidligere har været en sådan, er det klart bedst for fremtidig vedligehold, at komme så meget i bund som overhovedet muligt, så den nye maling hæfter i træet og ikke på overfladen af gamle lag, da disse - medmindre det er oliemaling - vil hindre diffussionen (at vand som damp, gas, kan vandre gennem lagene af maling, dvs. så fugt ikke ophobes under malingen, så denne slipper, og træet, der ikke kan slippe af med fugten, begynder at rådne, at blive trøsket), der gradvist forhøjes, efterhånden som oliemalingen ældes og skaller af.

Bordplankerne, der her i lukafet tidligere har været givet rå linolie (derfor den mørke farve), bliver ved afskrabningen nærmest helt rene for maling. Malingen slipper ved opvarmningen nærmest med det samme, da den brugte alkydmaling overhovedet ikke har hæftet i træet, men kun har ligget henover dette som en beskyttende hinde.
Ruffets underside set fra lukafet. De mange helligdage skyldes, at malingen hæfter stærkt ved træet. Jeg mistænker, at det er ældre oliemaling, og at det vil kunne stryges op ved påføring af nye lag.  
Her et 0.5-1 cm tykt lag brun sæbe under plastikfolie, så sæben ikke udtørrer, på et udsnit af ruftaget, for at se, om dette tykkere lag vil opløse malingen helt i bund. Det øverste lag sæbe kan genbruges andre steder om nødvendigt.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar