20 marts 2016

Essing



Dækslaget er ved at være på plads. Essingen, som skandækket hedder på en mindre båd, er tildannet af tre facongroede emner om både styr- og bagbord, samlet med hagelasker, skruet til dæksbjælkerne og øverste bordgang, efter at være høvlet tæt med denne. Et større tilpasningsarbejde, der lykkedes nogenlunde. For og agter lander essingen an på et bovbånd, der er passet ind mod klædning og stævn, og som samtidig forbinder styr- og bagbordsside ved stævnene. Inden jeg skruede essingen ned, har jeg valgt at eksperimentere med Lavtox bor-impel patroner, nogle små stave bestående af borsalte, som ingen, jeg har talt med, tror på virker (hårdt træ som eg er stort set umuligt at imprægnere), men da spanttoppene er udsatte ved indtrængning og ophobning af fugt under essingen, har jeg altså valgt at eksperimentere, og bore en patron ned i hver spanttop, mættet hullet med linolie, inden essingen ved iskruningen forseglede de tørstige toppe. Så må vi se hvordan de ser ud om en 10, 20, 30 år! Fortsat har jeg gjort brug af milebrændt trætjære i alle samlinger, med essingen som første undtagelse, da jeg vil give en tråd bomuld og kitte såvel lasker, som nådden mellem essing og bordgang, med linoliekit, for at sikre dækkets tæthed.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar