08 juli 2016

Efter jeg fik rettet det opstående af, høvlet i vater og grundet det over, kigget på den stump af det gamle, jeg trods alt fik gemt, at lønningslisten er i eg, ikke lærk, vende det med mester, der nok mente, at et faconskåret emne var nemmere at få på plads, end et dampbøjet, og skulle der være et knæk i skvatbordets facon, kunne listen jo tage det, høvlede jeg nogle af de lærkeplanker op, jeg har indkøbt til dækket.

Hullet for til ruffet og midtskibs til bådens åbne rum.
Det gamle dæk var lagt med høvlede og pløjede brædder, samlet ved not og fer, 30 x 120 mm inkl. not og fer. Fer'en, der på oversiden af planken var kortere, så der dannedes en nåd for kit, giver et stærkt, men endog fleksibelt dæk, hvilket dels har måtte gøre arbejdsgangen nemmere for bådebyggeren, men også indvirket godt i skroget som helhed, hvor princippet allerede er, at fleksibiliteten i klædningen, er skrogets styrke. Og at tage i trælasten og hente gulvbrædder i gran, usorteret, havde sikkert været det nemmeste.

Men af hensyn til fremtidig vedligehold, muligheden for reparation, udskiftning af enkelte dæksplanker, har jeg valgt at lægge et plankedæk ved kalfatring. Alt andet lige, er det nemmere at gå utætheder efter, at skifte rådne planker etc., når der ikke er en fer at tage hensyn til. Og med indkøbte planker på mål, høvlet ned i 30 mm, kunne jeg begynde at finde et forløb i dækket med trækstokke, forsøge at tilnærme mig et symmetrisk hele.

Pahlstøtten fældet ind i en todelt egetræsfisk.
Ved fordækket, hvor pahlstøtten står i center, og midtskibs, hvor mastefisken står i center, og agterdækket, hvor mesanmasten står i center, varierer plankebredderne en smule og trækket syner forskelligt, men det er en vartiation, af en vis ubetydelighed. At finde det rigtige krum i sidedækkene, så plankeenderne fordeler sig symmetrisk overfor hinanden, tværskibs, og så det ikke syner af, at plankerne render ud over skibssiden, som det gør, hvis de lægges ret på center, synes jeg alligevel, at være sluppet nogenlunde fra.

Plankerne er trykket hårdt mod hinanden og spigret med galvaniserede 2,5" spiger, der er undersænkede, så høvlen ikke går i hovederne, når der skal slettes af. Når dækket er pudset over, og blevet olieret, skal kalfatrenådden forsigtigt åbnes med sætjernet, og så skal der slås en tynd bomuldstråd ned mellem plankerne og lukkes med kit. Ved fremtidige utætheder er det nemt at gå kalfatringen efter, fjerne kit og gammel bomuld, sætte en ny tråd og lukke af påny,

Kalfatringen giver en anden styrke end et dæk lagt ved høvlede og pløjede brædder, det giver sig ikke
på sammen måde, men skaber et spænd, idet bomulden vil virke som kiler, der sættes mellem plankerne. Til gengæld er det, at plankerne er tørre og spejlskårede, en væsentlig detalje, da de ikke vil kaste sig, og ved udtørring og opfugtning, trække sig sammen og åbne nådderne, som blokskårne gulvbrædder vil gøre det med tiden. Og her, hvor det lykkedes næsten at undgå marven i træet, vil der heller ikke opstå sprækker ved udtørring under sommerens sol.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar