NYT OVERFALD TIL DRIVBOMMEN. Jeg koldsmedede et nyt overfald til drivbommen ved at bukke et stykke galvaniseret fladjern i skruestikken, bore huller, skar ind med vinkelsliber, med et skråt snit for enden af et stykke rundjern, kunne jeg banke den tilbageværende stump rundt i hullet på overfaldet, så beslaget fik sin åbne/lukke funktion. Jeg har fra begyndelsen været utilfreds med de løsninger jeg har lavet, som jeg troede var gode nok, først en læderlap, senere en surring med øjebolt, men hver gang har det vist sig ikke at fungere, bommen har været for omstændelig at sætte ud, den har raslet sig fri, været til besvær. Overfaldet fik efterfølgende Galvafroid, en koldgalvaniseringsmaling bestående af primært zink, de steder, hvor galvaniseringen havde taget skade, og den er en del af min plan om at gøre mesanen til et større aktiv, i sejladsen med båden.

NYE LUGER TIL DAMTRAGTEN. Fra flere lejligheder til at nærstudere indretning af damme på flere både, har jeg bemærket at det er brugt at lade lugen til det største rum i dammen være lagt med brædderne langskibs, og det mindste rum i dammen, med brædderne tværs. Jeg tænker det giver god mening, da det enkelt og umiddelbart anviser hvor lugerne går fra og til, når de skal løftes, så det har jeg brugt til de nye luger, der er gråmalede og samlet af høvlede og pløjede brædder. 

NYE SKØDEVISERE/-LØBERE. Ved genoprigningen tilbage i 2016,  tøvede jeg med at bruge de skødevisere, eller skødeløbere, af messing som sad på dækket, og som iøvrigt også var blevet væk i byggerodet under restaureringen. Det virkede ikke autentisk med fine øjebolte i messing. På "Viktoria" løber klyverskødet fx gennem det opstående, mens stagfokken løber på en løjbom. Da der ikke er plads til en løjbom mellem ruf og mast, og da skødepunktet ville ligge for langt fremme i båden, hvis klyverskødet løb gennem det opstående, mener jeg at faste skødevisere på dækket må have været brugt. Jeg havde rustfrie øjer med foring af nylon, men efter at have set dem på flere småbåde, fik jeg endelig lavet nogle af eg. Hvor jeg kunne klinke, blev de klinket med galvaniserede bådsøm af jern, og ellers vegnede jeg ganske enkelt bådsømmene, hvilket synes omtrent lige så effektivt som at klinke. Men lad os nu se, når båden går hårdt på bidevind, om skødevisere og søm bliver hvor de skal. I alle henseender syner det mere enkelt, og med tanke på garnet og voddet, der i sin tid har fyldt godt på dækket, som ikke har måtte kunne gribe fat i noget, når det lagdes ud over siden, virker det logisk. 

NY MØNJERØD PÅ FENDERLISTE, RORHOVED & RUF. Hvor SVALEN før var marstalgrøn, er SOLVEIG nu blevet malet med en dyb, mønjerød linoliemaling. Jeg synes det gav båden et andet udtryk, mindre lystfartøjsbetonet og mere brugsbåd, og med tanke på hvor enkel, udbredt og brugt jernmønjen har været, forestiller jeg mig den har været så tilstrækkelig nem at skaffe for fiskerne, at den også ofte har været brugt til at fremhæve deres bådes linjer. Nu mangler der kun fortællingen om kølen, sænkesværdet, de nye navnebrædder og ikke mindst, bundmalingen før søsætningen kan finde sted.