Linolien tørrede op, posten kom med mit "West System" epoxy-kit, "resin #105" og en hurtig hærder, "#205", så jeg omsider kunne lime kilerne i agterstævnens flækker. Kilerne er gjort af tørret eg, så de går stramt i flækkerne, så de udfylder disse mest muligt. Luften om kilerne fylder jeg efter med det opblandede produkt. Jeg har sat agterstævnen ved oliefyret i frokostbygningen, så limningen har optimale forhold, mens den hærder (ca. 20 grader). Imorgen kan jeg høvle ned, og fylde efter i evt. lufthuller med mere epoxy, inden stævnen er klar til videre forarbejdning: opstregning af spunding og forgyngning, udhugning af disse, samt endelig tilpasning ved knæ, køl og klædning.

OPDATERET 25/11

Der var ikke mere epoxy, så jeg har bestilt nyt, en mindre pakke end den værftet plejer at købe, til limning af kile og flække i agterstævnen.

Ventetiden, mens linolien hærder op i agterstævnen i spredt lys, og posten udebliver, har jeg brugt på at samle skydekappen - som jeg skilte ad, gav Protox i not og fer og gjorde nye lister til, et nyt bræt, efter det gamle - her vist med bunden i vejret og et første lag linolie givet.

Dels lukker og forsegler den rå linolie træet, gør det vandafvisende, dels fungerer det som grunder for senere bemaling med linoliemaling, som imprægnering og beskyttelse mod råd, uden at hindre, at træet kan ånde, diffusionen, at fugt kan vandre fra træ til luft og omvendt.

Dagen derpå tørres skydekappen over med en klud, og efter en 4 dage, skulle olien være trængt ned i træet, tørret ud på overfladen, og de enkelte molekyler have udvidet sig 18-20%. Brædderne har jeg fastgjort til listerne med galvaniserede 2" jernspiger ("norske søm"). Herfra mangler der kun linoliekit i sømhullerne, for at beskytte jernet og galvaniseringen mod tæring fra luftens ilt, malingen fra anløben rust, og nådderne, for at tætne, da de som dækket ikke kan kalfatres pga. not og fer, og afsluttende bemaling med linoliemaling; brædderne i "Marstalgrøn", som rangjorden, skvætbordslisten og det øvrige ruftag, listerne og bræddernes underside indvendig i lukafet med hvidt.

Opstreget agterstævn på egetømmer til savning ved båndsav.
Afskæret, den rest der ikke giver stævnen, kan muligvis give knæet. 

Det udsavede stykke, afrettet og høvlet på tykkelse. Top og bund er endnu ikke savet til. Bunden gøres, når tilpasningen til kølen finder sted, og toppen, når stævnen er fikseret af klædningen.

Tømmeret, som havde svirpet til at give agterstævnen, var flækket op i bunden. Jeg har renset flækken op med min finersavs klinge, og efter ophøvling af agterstævnens sider, har jeg givet linolie hele vejen rundt, så træet ikke arbejder så meget. Når olien er trængt ned og tørret ud, skal der gøres kiler af eg, som jeg limer ind i flækkerne og fylder efter med epoxy. Det burde - hvis limningen ellers lykkes - give den nødvendige styrke tilbage til agterstævnens bund, som flækken svækker, da den netop er der, hvor spundingen skal hugges ud og planketrækket fæstnes. At flækken skulle arbejde yderligere er usandsynligt, da træet er udsavet af lagret stamme og har ligget, pindet op under overdække, i tre-fire år. Faren ved udfyldning af sprækker er netop, at når træet arbejder, vokser flækken, idet træet trækker sig sammen ved udtørring. Med så tørt træ, som der arbejdes i her, burde yderligere udtørring ikke kunne ske. Ved opfugtning af agterstævnen ved søsætning, vil kilen, der også gøres i lagret eg, følge med resten af tømmeret, og således bevare limningen. Hvis den lykkes.

Jeg har udtaget agterstævnen. Som ved forstævnen prøver jeg at bore spigerhovederne ud, men de fleste er tærede, gamle jernspiger, som letter nemt for kobenet, uden at jeg gør unødig skade på plankerne. I styrbordsside er der fire, nyere planker, dårligt passet til, der er taget af for hver planke i spundingens yderkant, det er ikke til at få dem ud, der er galvaniserede spiger, så jeg må flække mig vej, tre planker ned. Det er vigtigere at få agterstævnen ud i ét stykke til opstregning af den nye, end at redde hvert eneste bord. Og det råd, som var grundlaget for at skifte agterstævnen, i agterstævnens nederste del, viser sig også at have spredt sig en smule ved kølen, der hvor en rustfri stålklods af en fod til roret har været fæstnet - muligvis skal her skares eller spunses. Der er også pindet ud to steder, muligvis fra et ældre rorbeslag, med fyretræspinde. Ved samlingerne har jeg desuden gjort fund af skørnagler, der hvor stævnene lander an på køl og knæ, og der hvor stævn og køl lægger an mod hverandre. Disse skal selvfølgelig erstattes af nye, både for som agter.

Udtaget agterstævn. Fire flækkede bord i styrbords side. Resterne af motorfundamentet ses tydeligt med dobbelt-bundstok i agterskibet. Når den nye stævn er isat med knæ, skal der bygges en vugge til båden, dels skal den hæves en halv-hel meter over jorden, så arbejdsstillingen forbedres ved udskiftning af bord omkring køl og dam, og dels skal skroget afstives og fikseres, mens arbejdet står på. Med et planlagt slutresultat, hvor så mange bord skiftes (22-25 af 40-50), kan det kun forventes, at båden undervejs bliver leddeløs, og - potentielt - mister facon - især efter udskiftning af begge stævne. Da jeg ikke har opmålt båden, og fordi jeg ønsker at bevare dækket med bjælker, væger, planker og ruf, må jeg gå frem efter de gamle bord, to i hver side, ad gangen - så jeg har plads til at nitte - og spantet, fra stævn til stævn - så stævne, gamle bord, gammelt spant og dam er mine pejlermærker, når jeg skifter klædning.

Knæ. Flækket op ved boltene til kølen fra for til agter, udtaget i et stykke. Tydeligvis kortet af i toppen ved motorinstallation, for at give plads til stævnrøret, der var monteret gennem en kraftig egetræsklods, placeret ovenpå knæet med anlæg mod stævn, sat i spænd, ved de tre nederste bord kilet fast, sammenspigret, som jeg flækkede ud for at frigøre stævnen, med muggert og mejsel. Knæet forlænges efter forstævns bjørn, til det mærke, der - som på forstævnen - gennem mange års tjære, viser, hvortil det oprindeligt har gået.